Vi skal i denne artikel se på fronterne da København sidste år vedtog en Mad- og måltidsstrategi. Dette er den tredje artikel om strategien i de tre Amagerkommuner, København, Tårnby og Dragør i forhold til FN’s Verdensmål om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
Af Jens Breinholt Schou
Udgangspunktet Københavns Mad- og måltidsstrategi var forslag fra Alternativet og fra Radikale Venstre i Borgerrepræsentationen. Da Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i september 2019 vedtog strategien, var der en bred enighed. Strategien forholder sig bredt til maden ved de ca. 70.000 måltider, som Københavns Kommune dagligt står for i skoler, daginstitutioner, plejehjem, sociale tilbud og bosteder, kulturhuse, idrætsanlæg, medarbejderkantiner m.m.
Det kan ikke overraske at der var nogle politiske diskussioner og særstandpunkter bag den brede enighed. Et par eksempler på ændringsforslag og protokolbemærkninger kan vise hvor fronterne stod i København i forhold til FN’s Verdensmål om en bæredygtig udvikling.
Kød og/eller plantebaseret kost?
I forbindelse med vedtagelsen af strategien fremsatte Alternativet nogle ændringsforslag. Et forslag drejede sig om kød på menuen. Partiet forslog, med en undtagelse, ”at Københavns Kommunes institutioner fra 2020 ikke længere serverer okse- og lammekød”. Et andet forslag drejede sig om plantebaseret kost, i den forbindelse foreslog Alternativet ” at det som borger/medarbejder altid skal være muligt at vælge et næringsrigt 100 % plantebaseret måltid i den kommunale forplejning og i kommunens kantiner.”
Et flertal afviste Alternativets forslag, og flertallet begrundede det i en protokolbemærkning med, at de ikke ønskede at stille ”dogmatiske krav” om hvilke fødevarer der skulle serveres. Deres begrundelse var: ”Den klimavenlig kost skal nemlig kunne tilpasses den enkelte borger. Så der fortsat kan serveres kød, når der er brug den tætte næring, som kødet giver. Derfor er Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Venstre imod forslaget om helt at forbyde okse-og lammekød.”
Så var fronterne trukket op på det punkt.
Hvor meget økologi?
En anden diskussion drejede sig om økologi i maden. Uenigheden drejede sig om hvor hurtigt alle steder skulle nå over 90 procent økologi.
Graden af økologi måles i et økologisk spisemærke, nemlig et spisemærket i bronze, i sølv eller i guld, og disse økologiske spisemærker kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Der var bred enighed om at man i København i høj grad skulle satse på økologi, og at målet skulle være at alle spisesteder skulle indkøbe mellem 90 og 100 procent økologiske føde- og drikkevarer. Alle skulle altså ende med at få Det Økologiske Spisemærke i guld.
Hvor lidt madspild?
Ifølge den Mad- og måltidsstrategi København har vedtaget skal madspildet i kommunens køkkener og institutioner reduceres. Baggrunden er FN’s verdensmål nr. 12, der anbefaler halvering af det globale madspild pr. indbygger. Men på dette punkt er Københavns strategi foreløbig lidt afventende. Der nævnes i strategien at det er vigtigt at madspildet reduceres; men der foreløbigt ikke sat noget mål på reduktionen.
Partiet Radikale Venstre havde i deres forslag til en Mad- og måltidsstrategi skrevet at det netop var afgørende at der blev udarbejdet et forslag til måling af madspildet i Københavns Kommune i 2020, og at der så skulle opstilles reduktionsmål for efterfølgende år frem til 2030. Men en sådan måling blev ikke vedtaget.
Vi har derfor spurgt Radikale Venstres gruppeformand Mette Annelie Rasmussen hvorfor partiet alligevel stemte for? ”Jo, vi stemte for fordi vi var med på det der var lagt op til. Det var en vigtig dagsorden at se på mad i forhold til klima. Men der var noget der haltede i beslutningen.”
”Der manglede noget om madspild i forslaget. Vi var med på at der skal være mindre af de animalske fødevarer på bordet i de kommunale institutioner og kantiner. Det er vigtigt i forhold til klimaet. Men man skal gøre to ting. Det er ikke nok at bruge færre animalske råvarer. Man skal gå på to ben i forhold til klimaet. Man skal også arbejde med madspild, der skal være mindre madspild.”
Så meget om de politiske fronter i Københavns Kommune i forhold til FN’s Verdensmål om ansvarlig produktion og forbrug af mad i denne 3. af 6 artikler om ansvarlig produktion of forbrug af mad.
I linket herunder kan du læse artikel 2 og 1 i serien:
