Af Søren Hvalsø
Værftet
Ole Storgaard, som var arkitekt for Tænketanken, er særdeles utilfreds med de nye værftbygninger, som han mener er opført i strid med lokalplanen. Jeg deler hans synspunkt. Spørgsmålet er, om vi kan gøre noget ved det. Det tvivler jeg meget på. Disse to – måske tre – cigarkasser kommer vi til at leve med de næste 100 år. Selvom kommunen har givet en byggetilladelse i strid med intentionerne i lokalplanen, tvivler jeg på, at man kan få revet disse bygninger ned, hvilket Ole mener bør ske. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, og så er vi lige vidt.
Ansvaret er kommunens
Da Ole og jeg i sin tid så de indsendte tegninger om anmodning til byggetilladelse, lavede Ole straks et ændringsforslag, der blødte bygningen op, men hvor den beholdt den samme funktionalitet. Disse blev bragt i Dragør Nyt, men uden at der blev ændret på noget. Kommunen påstår, at lokalplanen er lavet med udgangspunkt i Tænketankens helhedsplan. Det er muligt! Men man følger den tilsyneladende ikke, og på det grundlag nedlagde Tænketanken sig selv i 2018, i protest mod at kommunen fastholdt godkendelse af værftets bygninger. Der er ingen i Tænketankens bestyrelse, som vil lægge navn til de tilladelser kommunen giver på havnen. Det eneste, man eventuelt kunne arbejde for, er at forhindre, at endnu en cigarkasse bliver sat op, som det er planlagt.
Man kan ikke bebrejde værftet for byggeriet. Værftet er en virksomhed, som er sat i verden for at tjene penge, og her handlede det om at bygge så billigt og funktionsrigtigt som muligt, og det må man sige er lykkes. Ansvaret for byggeriet er alene kommunens.
Gågaden
Her er det lykkes for de næringsdrivende efter renoveringen af gågaden at få skabt et byrum, der virkelig har løftet området. Stor ros skal lyde til de forskellige forretningsdrivende og ros til kommunen, for at de har hjulpet de næringsdrivende med større arealer til udeservering osv. i denne Corona-tid. Jeg vil foreslå, at man lader de næringsdrivende beholde disse beføjelser. De har jo bevist, at de kan håndtere dette. Jeg forstår også, at omsætningen er øget gevaldigt, og jeg tillader mig at tillægge denne succes de mange initiativer fra de næringsdrivende.
Det kan dog undre, at kommunen giver tilladelse til at afholde Øresundsmarked fem gange om året. Sådanne initiativer tager omsætning fra de lokale, og det er jo netop dem, vi gerne vil støtte, da de både betaler skat i kommunen og også er der for os i vintermånederne. Øresundsmarkedet er efter min mening blot en gøglerplads og har intet med Øresund eller Dragør at gøre. Det ville måske være ok, at man gjorde det en enkelt gang om året … men ikke fem.
Hvis man vil gøre yderligere for at styrke Kongevejens funktionalitet, så skulle man foreslå Irma at flytte på havnen på det byggefelt, der i sin tid af Tænketanken blev udlagt til supermarked. Det ville lette trafikken på Kongevejen på grund af de mange store lastbiler, som leverer til Irma, og samtidig kan vi dermed skabe flere parkeringsmuligheder for de øvrige næringsdrivende. På havnen kunne Irma få sine egne parkeringspladser samt gode betingelser for levering af varer, og trafikken ledes udenom Kongevejen. Jeg er ikke tvivl om, at Irma ville øge deres omsætning, da også borgere fra omegnen ville handle i Irma, hvis de kunne parkere deres biler.
Økonomi
Vi er alle klar over, at kommunen har en anstrengt økonomi.
Efter min mening bruger man måske alt for meget tid på, at omfordele de penge vi har i stedet for at bruge flere kræfter på at finde nye indtægter. Jeg mener – som også flere andre har givet udtryk for – at der stadig er muligheder for nye indtægter og smartere løsninger. Vi har eksempelvis to brandstationer … hvorfor det? Vi har et vandværk, en gartnerafdeling og en materialegård, der ligger i et villakvarter. Det må kunne gøres mere fornuftigt.
På havnen har vi en kæmpe parkeringsplads på det gamle færgeområde. I sommer månederne er den spækket med parkerede biler. Hvis man opkrævede parkeringsafgift her, ville der kunne komme en indtægt på flere millioner om året. Naturligvis skulle man give fri parkeringstilladelse til beboerne i den gamle by, fuldstændig i lighed med hvad vi kender fra København. Den administrative del kan man overlade til et vagtværn, og her kan man ovenikøbet få en kick-back på 25% på de parkeringsbøder, der bliver udskrevet. Man kunne eventuelt overveje at lave en underjordisk parkeringsplads under det kommende parkeringsområde på havnen. Vi ved jo, at når byggefelterne er udfyldt bliver parkeringsmulighederne reduceret radikalt. Så sælg tilladelsen til bygningen af parkeringskælderen til en entreprenør og få en indtægt her og nu.
Der findes fire byggefelter på havnen, som kommunen længe har forsøgt at leje ud. Hvorfor sælger man ikke disse arealer i stedet, så man får nogle indtægter her og nu? Da man alligevel tillader 50-årige lejekontrakter, gør det ikke den store forskel.
Byggefeltet på den gamle værftsgrund – her har man planer om et borgerhus, biograf, informationscenter mv. Hvor skulle pengene komme fra til sådan et projekt? Lad os nu først og fremmest sørge for, at vi kan fastholde vores serviceniveau til borgerne, før vi sætter flere ufinansierede skibe i søen.
Vi kan ikke blive ved med at låne penge til vores overforbrug. På et eller andet tidspunkt skal regningen betales, og mulighederne, hvis vi ikke finder andre indtægter, er der kun en vej nemlig at reducere serviceniveauet eller at sætte skatten op.
Bevar vores værdier
Lad nu være med at sælge arealet på Engvej. Jeg forstår at man har tænkt sig at en væsentlig del af byggeriet skal være alm. boliger og det betyder sjældent store indtægter til kommunen. Ikke fordi jeg mener, at vi ikke skal have sådanne boliger, men der må være mulighed for at finde grunde i yderkanten af kommunen f.eks. asylcenter-grunden, og der må også være andre muligheder. Det er vigtigt, at vi bevarer åndehuller i de tætbebyggede områder, og det ville der udover være en dødssynd at nedlægge tennisklubben, hvor den ligger i dag. Det er en del af vores DNA. Man skulle måske meget hellere frede den. Endvidere vil det blive dyrt at lave 12 nye baner plus klubhus.
Ligesom det ville være en katastrofe at nedlægge biografen, der hvor den ligger i dag. Den er også en del af vore DNA. Om nødvendigt må kommunen købe denne bygning, så vi kan bevare biografen på den nuværende adresse.
Jeg ved godt, at vi ikke alle er enige, men jeg mener, det er vigtigt, at vi giver in-puts til vores politikere, ellers er vi medskyldige i de beslutninger, der bliver truffet. Jeg mener det er borgernes forskellighed, der er vores fælles styrke.
