Lider du af tandlægeskræk? Eller har corona fået dig til at udskyde tandlægebesøget? Hos Tandlægehuset i Dragør bliver du mødt af forstående personale i en beroligende atmosfære. Og hygiejnen er i top, så du trygt kan passe dine regelmæssige eftersyn og undgå kæmpe regninger.
Af Pia Melander Guilbert
Mange danskere udskyder i øjeblikket deres tandlægebesøg af frygt for at blive smittet med corona.
– Det er en dårlig ide, understreger tandlæge Jeppe Bjørnsen fra Tandlægehuset i Dragør. Han henviser til, at der ikke er konstateret et eneste smittetilfælde på danske tandlægeklinikker:
– Corona slipper vi ikke af med foreløbigt. At udskyde tandlægebesøg i en længere periode kan betyde, at eventuelle tandsygdomme ikke opdages i tide. Det kan medføre forringet tandstatus og en større regning. Samtidig er sundhed i munden vigtig for dit generelle helbred. Opstår der inflammation i munden, påvirker det resten af kroppen, slår Jeppe Bjørnsen fast.
Garanteret smertefri
Alle patienter skal føle sig trygge hos Tandlægehuset i Dragør. Et af klinikkens særlige fokusområder er tandlægeskræk:
– Vi gør meget ud af at forklare patienten, hvad der skal ske og bestræber os altid på at være nærværende og empatiske i vores tilgang. Blandt personalet er der en uhøjtidelig stemning, der smitter af på patienterne, fortæller Jeppe Bjørnsen, som også benytter en særlig bedøvelsesmetode, der gør, at du ikke mærker, når du får den egentlige bedøvelse. Du er desuden garanteret smertefri under behandlingen.
Beroligende atmosfære
Jeppe Bjørnsen overtog Tandlægehuset i Dragør i 2017, hvor det lå på Kirkevej. Hurtigt fik klinikken vokseværk, og Jeppe begyndte at lede efter et større sted. Det blev A.P Møllers Allé 9A.
– Her er der masser af lys, luft og grønne omgivelser lige udenfor, hvilket giver en beroligende atmosfære, understreger Jeppe, der både synes, det er vigtigt, at alle føler sig tilpas hos tandlægen, og at alle har råd til at passe på deres tænder.
– Vi benytter materialer af høj kvalitet, testet på danske laboratorier, men til fair priser, der ligger under gennemsnittet for københavnsområdet, slutter han.
Læs mere om Tandlægehuset i Dragør og book tid på: https://tandhus2791.dk