Pianisten Carol Conrad (se artiklen her) fortalte, at hun på et tidspunkt boede på Nordre Tangvej. I forrige årtusinde boede to markante personer på den gamle vej, som Store Maglebys gartnere brugte, når de hentede tang.
Af Dines Bogø
Skovtrolden
På Nordre Tangvej, hvor Carol Conrad har boet, havde fabrikant Charles Hansen i forrige årtusinde sit sommerhus. Det var opført på den lange grund, som han udstykkede fra ”Villa Fyrbakken”.
Han blev selvfølgelig kaldt ”Skovtrolden”, da hans sommerhus hed ”Skovhytten” og den lå inde i den lille lund, der dengang var ud for Øresunds Allé.
Han byggede villaen Fyrbakken i 1901 (ofte omtalt som ”Knud Sadolins villa”). I dag er Charles Hansen, nok mest kendt for, at være medstifter af Dragør Borgerlige Skyttelag i 1927.
Ældre huskede også fabrikanten, fordi han altid uanset vejret cyklede til og fra sit kontor i København.
Endnu ældre huskede, da Charles Hansen anlagde haven på ”Fyrbakken”.
Sammen med vennen gymnastikpædagog J.P. Müller arbejdede de nøgne, da de anlagde haven. Det sidste passede ikke fruerne i Den gl. Bydel. De var forargede.
De mente også, at der var meget langt at gå, helt ud til enden af Grushullerne, bare for, at få et glimt af de nøgne mænd.
Roda Hoffmann
På en anden grund ved siden af ”Skovtrolden” havde ægteparret Hoffmann (Uniformer. Kgl. Hofskrædder) deres sommerhus.
Fru Roda Hoffmann tilbragte hele sommeren i Dragør. En glad og festlig dame i fyrrene, der gerne inviterede venner og bekendte på besøg.
Var det mange, lejede hun et par busser til transporten. Gæsterne hyggede sig i haven eller på havnen med forskellige opfindsomme lege. Der blev danset og fru Hoffmann, der bestemt kunne tage for sig, sikrede, at ingen tørstede.
I eftersommeren 1943 havde hun en særlig gæst i en længere periode.
Marineofficer, kaptajnløjtnant Erik Stærmose skulle efter hæren og flådens opløsning den 29. august 1943, undersøge transportmuligheder til Sverige. Han flyttede ind hos fru Hoffmann i Dragør. Han gik til havnen, hvor han hos fiskerne undersøgte transportmulighederne.
Mange officerer gik ind i modstandsbevægelsen i Danmark og andre blev kaldt til opgaver i Sverige og England.
Erik Stærmose fortalte mig nærmest med tårer i øjnene af grin, at han aldrig senere har hyggede sig så meget. Han var helt ked af, da han blev beordret videre fra Dragør til nye opgaver i Sverige.