Engparken i Dragør

I anledning af, at boligforeningen kan markere 70 års jubilæum, er der udgivet en flot illustreret bog på 64 sider.

Januar 1951. Rejsegilde på rækkehusene. Foto gengivet i bogen om Engparken.

Af Dines Bogø

Sidste år udgav frivillige fra Historisk Arkiv bogen om Strandparken. I år er det 70 år siden, at grundstenen til Engparken blev nedlagt. Engparken er nu i fokus.

Dobbeltside fra bogen “Engparken 70 år”.

Niels Febber Andersen udgav i 2010 bogen ”Barn af Engparken”. Bogen blev trykt i flere oplag bl.a. støttet af Dragør Lokalhistorisk Forening.

Febber har lavet layout til den nye bog ”Engparken 70 år”. Det er Wiebke Zickert, Flemming Nielsen og Jesper Paulsen, der har skrevet tekst og udvalgt fotos. De to førstnævnte var med til at skrive bogen om Strandparken.

Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere og nuværende beboere i Engparken. Desuden har repræsentanter fra boligforeningen hjulpet med arkivalier og oplysninger.

Digehuset 1941. Haven foran sommerhuset Engvej 69, der er opført i 1939. I baggrunden bag Engvej ser man det engareal, hvor Dragør Boligforening 10 år senere opførte Engparken. Sommerhuset var beslaglagt af Luftwaffe i 1944-45. (Arkiv: Dines Bogø).

Indhold

Forfatterne føres os med tilbage til fyrrene, hvor man talte om, at opføre boliger på ”Engen”. En del af det engareal, som Dragør købte af Store Magleby og betalte i 1810, 1905 og 1914.

1953. Amagerbanens linje 112 kørte ad Wiedersvej, Engvej ad Krudttårnsvej. Nogle år senere blev ruten flyttet til Sdr. Strandvej. Et par måneder før besættelsen havde der været rutebil fra Dragør Station til/fra Krudttårnsvej.

Grundsten blev lagt i november 1950 til byggeriet, der består af etageejendomme, rækkehuse, butikstorv og garager.

Ca. 1952. Til venstre ser man den tyske rullebane ved Schoutstien og Jægergården. De mange ens huse ved Tjørneengen / Pileengen er meget synlige. Strandjægervej, der er anlagt 1949, er ved at blive bebygget. “Den høje Vej” = Søndre Strandvej er ikke helt færdiganlagt. (Foto: Det Kgl. Bibliotek).

Bogen er illustreret med flere luftfotos, der giver et fint indtryk af det store område. Der er mange fotos fra dagligdagen, fester og man får et god fornemmelse af udviklingen i de 70 år.

Der er et mindre afsnit om ”stenen”, der står foran butikkerne på Engvej. Hvor mange udefra har lagt mærke til den sten?

Kunstneren Carl Lobedanz lavede et motiv med fire gæs. Stenen blev fundet ved udgravning til Engparken.

I efterskriften kommer forfatterne lidt ind på boligsituation og vedligeholdelse af ejendommene.

Holder man af Dragør og lidt historie, så kan man supplere sin viden ved at købe Foreningen Kikkenborgens bog for 75 kr. Til salg på Stationsvej 5 i arkivets åbningstid.

Foreningen Kikkenborgen har udgivet bogen om “Engparken”. Omslag på bogen. Foto udlånt af Kirsten Hald.
 

Seneste artikler

38 børn og unge fra Dragør Kirkes kor akkompagnerer Helen Frank på to numre og er med til at kaste endnu mere magi og følsomhed over aftenens koncert. Foto: TorbenStender.

38 børn og unge fra Dragør sang med Helene Frank

Dragør Kirke var stuvende fuld, da Helene Frank gav koncert onsdag aften, og det hele endte med stående og intens applaus. Også omkring hende på scenen var der fyldt. 38 børn og unge fra kirkekoret akkompagnerede hende på to numre.

Iført waders tjekker Lene Espersen sine egne ruser, og om hun skulle være heldig, at der er fjordrejer i dem. Foto: TorbenStender.

Øverst på cv’et står fritidsfisker

Med en fortid som minister, administrerende direktør og en nutid som bestyrelsesmedlem har tidligere toppolitiker Lene Espersen indtaget adskillige hjørnekontorer. Glasset er dog langtfra tomt, og projekterne står i kø. Derfor søger hun også roen med to ben solidt placeret i Øresund.

 
 

Fik du læst?