Der var engang. I et nybyggerkvarter var der anlagt veje. Tilkørselsforholdene var vanskelige og skiltning manglede.
Af Dines Bogø
I 1971-73 blev der langs den store nye fordelingsvej i Store Magleby bygget boliger på de mange blinde boligveje.
Hartkornsvej
Den overordnende fordelingsvej ”Hartkornsvej” var betalt med halvdelen af Store Magleby kommune og tilflytterne havde betalt den anden halvdel.
Vejstykket mellem Rytterager og Møllevej var ikke anlagt, da kommunen ikke dengang og senere, kunne få tilladelse til at byggemodne markerne på det sted. (Det manglende vejstykke kom først i 1979).
Der gik et godt stykke tid før den første del af Hartkornsvej blev sammenhængende. Der skulle bygges tunnelsystemer til skole- og cykelstier under vejen. En pumpestation ved Dragør Lund skulle færdiggøres o.s.v.
Beboerne på Lundeager var bl.a. henvist til, at benytte en gl. tysk betonrullebane “Den kvarte Lagkage” (i dag en del af Jægergården) ved Jægervejens Børnehave for at komme ind til deres hus.
I den vestlige del måtte beboerne på Rytterager og Ulspilsager bruge en anden del af den tyske rullebane for at komme ind til villavejene.
En meget midlertidig tilkørsel til området (kun personvogne) var etableret til/fra Skippervænget.
Sommeren 1973
Nybyggerne havde henvendt sig til Teknisk Forvaltning og fortalt, at det var uheldigt, at der ikke var opsat skilte med husnumre på stamvejene med henvisning til boligvejene.
Store lastbiler kørte ofte forgæves med byggematerialer ad den forkerte boligvej.
Store Magleby Kommune, Teknisk Forvaltning på Kirkevej 7 forklarede, at det hele jo var noget rod og opsatte de skilte, ville de hurtigt blive kørt ned af alle de bakkende lastvogne.
Først den 7. december 1973 blev der etableret en grundejerforening, der kunne gå i dialog med forvaltningens leder, bygningsingeniør Preben Drejer og hans folk på tlf. 53 04 15.
Men så skete der noget
En ambulance med udrykning fra Falck på Tårnbygård blev tilkaldt. Årsag var en for tidlig fødsel med alvorlige komplikationer i august 1973.
Falck, der var lokalkendte, vidste, at det var nybyggerkvarter og de skulle køre ad en nedlagt betonvej.
På Ulspilsager kunne man høre udrykningshornet, da ambulancen kørte ind fra Møllevej. Samtidig kunne man også fornemme, at personalet havde svært ved at finde videre til den rigtige boligvej.
Naboer, der havde hørt udrykningen løb til stamvejen og fik kontakt med ambulancen.
På returvejen til Sct. Elisabeth Hospital skulle man igen ad den gamle rullebane. Den var efterladt den 6. maj 1945 og ikke vedligeholdt siden.
Det hele endte godt
Udrykningskørsel på hullet betonvej med højgravid nær fødende er ikke en god kombination.
Nødbehandling på Sankt Elisabeth Amtssygehus og derfra videre igen med udrykning til Sankt Josephs Hospital på Nørrebro.
Mor og datter klarede det.
Forvaltningschef Preben Drejer var dybt ulykkelig, da han hørte om, hvor galt det var ved at gå.
Få uger efter var der skilte med husnumre på alle boligveje og den gamle tyske rullebane fik et flot lag asfalt, der kun en gang senere er blevet fornyet. I dag Rytterager 5-15.
Vejkort og GPS
Man taler om centralisering og stordrift. I mange tilfælde kan det med fordel praktiseres, men midlertidige vejændringer er svære at tage højde for.
Kraks kort fra den periode indeholdt ingen opl. om en gl. betonvej. I dag har vi GPS-systemer. Man kan håbe, at de ansvarlige vejmyndigheder altid straks indberetter vejændringer m.v., så de to store firmaer, der leverer GPS-data, kan stille ajourførte opl. til rådighed for deres brugere?
Beredskabsmyndighederne er også afhængige af, at de hele tiden kan stole på, at de data man henter via GPS, er korrekte.
