Om et par måneder kan man i Østdanmark markere 75 år for befrielsen! På Bornholm er det ikke velset, at tale om befrielsesdagene i maj 1945. Bornholm blev først befriet i april 1946.
Af Dines Bogø
I maj 2020 blev 75 året for Danmarks befrielse markere nærmest i stilhed. Efter fem år traskede Hitlers soldater i maj 1945 sydpå. Men ikke på Bornholm.
Nok havde de tre allierede stormagter aftalt delingen af Europa med en grænse ned gennem Tyskland. Fulgte man den linje længere ud i Østersøen kunne man konstatere, at Bornholm lå i Sovjets interesseområde.
I den hektiske periode forsøgte Værnemagten at flytte civile og tropper fra det østlige Tyskland i sikkerhed mod vest. Bornholm var et vigtigt støttepunkt i forbindelse med evakueringen. Derfor fik Den tyske Kommandant på Bornholm lodret ordre fra regeringen i Flensborg om, at holde øen så længe som muligt.
Kapitän zur See Gerhard von Kamptz (1902-98) gav efter 5. maj 1945 ordre til, at de tyske luftværnsbatterier skulle beskyde russiske observationsfly.
Bornholm maj 1945
Efterfølgende blev Rønne og Nexø bombet af russerne den 7. og 8. maj. Takket være, at Bornholm i nogle ekstra dage forblev på tyske hænder, fik man reddet mange hundrede tusinde tyske flygtninge mod vest.
Vestmagterne ville ikke sende en britisk officer til Bornholm før Stalin havde godkendt det. Han undlod at besvare henvendelserne. Tyskerne ville kun overgive sig til en britisk officer. Storpolitik gik ud over to byer på Bornholm.
Den 9.maj 1945 blev Bornholm besat, nu af Stalins sibiriske kamptropper. Senere blev stødtropperne udskiftet med andre tropper, men på Bornholm mærkede man igen en besættelse. I mange år fortav man, hvad der skete, indtil Bornholm endelig blev befriet den 5. april 1946.
Filmoptagelse i Dragør
28. og 29. januar 2021 var der igen filmoptagelse i Dragør gl. bydel. Danmarks Radio laver optagelser til udsendelsen “Min oldefar reddede verden”, der skal illustrere begivenheder i maj 1945 på Bornholm. På flere måder minder de hyggelig gader og stræder i Rønne og Nexø også om Dragør. Mange af de senere optagelser bliver optaget på Bornholm.
Det er næsten flere gange årligt, at Dragør anvendes som kulisse. Det er altid spændende, at se resultatet, selv om det kun er korte glimt. Måske kommer udsendelsen allerede den 4. april 2021, dagen før årsdagen for Bornholms befrielse.
Enkelte husker sikkert Stjernetegnfilmene og Olsen Bandenfilm. For ikke så længe siden var Dragør også omdannet til en by fra 1864. Senest blev flere episoder til Tv-serien ”Ulven kommer” optaget i Dragør.