Historiske Foreninger på Amager

På Amager findes der flere lokalhistoriske foreninger, der arrangerer foredrag, udflugter og byvandringer m.v.

1. november 1997. Kbh. Rådhus. Fra de underjordiske anlæg kom man via en af de flotte trapper op til 2. sal, hvor Festsalen blev forevist af daværende kasserer Flemming Bang fra Dragør. Det er bl.a. Københavns Kommune, der koordinerer vejnavne for alle kommuner i Storkøbenhavn. I tyverne blev mange vejnavne, bl.a. i Sundby, ændret for at undgå ens vejnavne. Ønsker man at vide mere om vejnavnets oprindelse i Storkøbenhavn, kan man finde opl. i Kbh. Kommune. (Foto: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

”DLF”, Dragør Lokalhistoriske Forening kunne i november 2020 markere 25 års jubilæum. Festen kommer i 2021, men medlemmerne fik en julehilsen i form af en jubilæumsbog.

Jubilæumsbogen udsendt til medlemmerne i december 2020.

Rigt illustreret bog, hvor man får et godt indblik i de mange årlige aktiviteter. Ikke kun på Sydamager, men afstikkere til Indre København, Christianshavn, Sundby og Islands Brygge.

SULFA OG ILFA

Allerede fra start blev der lavet udflugter, hvor ”SULFA”, Sundby Lokalhistoriske Forening (stiftet i 1996 for 25 år siden) og den noget ældre ”ILFA”, Islands Brygge Lokalhistoriske Forening, der er stiftet helt tilbage i 1984.

Et af de første fællesarrangementer i 1997 var udflugt til Den tyske Værnemagts 500 m2 store kommandobunker fra 1943, der ligger under Nyboder Skole.

Fra et af de mange besøg. 13. april 1997. Fra den tyske kommandobunker var der en underjordisk gang til drengens gymnastiksal på selve skolen. Desuden var der tre nødgange. En yngre udgave af Dines Bogø viser den længste af nødudgangene, der gik helt ud til banelinjen. Civilforsvaret opsatte et nyt moderne omstillingsanlæg i halvtredserne. (Fotos: Annette Bogø)

Der var telefon- fjernskriverforbindelser til ind- og udland. Mange direkte linjer til forlægninger på Amager fremgår det af en illegal fortegnelse.

13. april 1997. De tre foreninger havde aftalt besøg med Civilforsvaret i bunkeranlæggene i Nyboder Skole. Et af holdene så den oprindelige tyske vagtbygning, medens andre så den mindre telebunker, der ligger på baneskråningen. (Foto: Dines Bogø).

Senere besøgte vi Københavns Rådhus, hvor vi så lokaliteter, som ikke normalt indgår i rundvisningerne.

1. november 1997. Besøget på Københavns Rådhus startede lidt specielt. Vi gik “under jorden” fra Vester Voldgade 82 og kom så midt ind i Københavns Rådhus via specielle gange. I bygningen i Vester Voldgade havde politiet tidligere deres “Ridende politi” og det er der stadig spor af. Bygningen er nu blevet nabo til Museum København. (Foto: Dines Bogø).

Ny bog fra SULFA

SULFA har netop udsendt bogen ”Erindringsværkstedet udstiller” til deres medlemmer.

Foreningen har tre plancheudstillinger, der nu er gengivet i bogen. Emnerne er ”Det forsvundne Sundby”, ”Bus og Sporvogn” og ”Amager Strand før og nu”.

Nyeste bog i 2021 fra Sundby Lokalhistoriske Forening.

Til foreningerne igen kan genoptage aktiviteter, kan man fordybe sig i udsendt litteratur og nyheder online.

Overskydende eksemplarer kan købes hos SULFA. Kontakt: info@sundbylokalhistorie.dk

25 års jubilæumsbogen fra ”DLF” kan købes via historisk@beretning.dk

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?