Amagerbanken. Del 2
I 1919 købte Amagerbanken en byggegrund i Dragør. Ikke en hjørnegrund, som banker normalt skulle ligge på dengang, men bestemt alligevel en velbeliggende grund.
Banken købte Stationsvej 7, der var nabogrund til byens rådhus.
Desuden lå grunden ganske få skridt fra Amagerbanens endestation og Dragør posthus.
Det var ganske vist et lille stykke uden for den gamle bydel, men efterhånden accepteret man nu det, som en del af byen.
Dragør gl. by
Når man tidligere f.eks. spurgte en lokal fra området ved Rønne Allé (Sydgrønningen) om noget, der var sket i Nørregade, kunne svaret være. ”Det kender jeg ikke noget til, det er jo i den helt anden ende af byen, der kommer jeg ikke. Vi har alle vores butikker i denne del af byen”.
Amagerbanken åbnede tirsdag den 20. juni 1939 i den nye flotte bygning, skråt over for den tidligere adresse, som banken havde haft i over 30 år.
Stationsvej 7
I dag tænker man ikke nærmere over, at vejen hedder Stationsvej. Hvad skulle den ellers hedde?
Faktisk blev vejen tidligere kaldt Fælledvejen, Strandvejen og Jernbanevejen indtil 1925, hvor vejnavnet blev lagt endeligt fast.
I 1923 fik kaptajn O. Petersen lov til at opføre en mindre kontorbygning på 7,7 m2 på ”den af Amagerbankens tilhørende Grund ved siden af Raadhuset”.
Af ansøgningen fremgår det meget tydeligt, at vejen i 1923 ikke havde noget entydigt navn og slet ikke husnumre i 1923.
Men alle inkl. postbudet vidste jo f.eks., hvor doktor Andreas Sehested (Poul Dichs forgænger) boede og havde konsultation.
Så skulle man besøge sin læge (nuværende Stationsvej 11) kom man også lige forbi banken.
Amagerbankens bygning
Den nyopførte ejendom var indrettet som bank i stueetagen. Ekspeditionslokale, boks, arkiver, kuponklipperum, køkken, toilet og et meget stort lokale til filialbestyreren, hvor de vigtige forhandlinger foregik med kunderne.
På 1. sal var der to lejligheder og på 2.sal forskellige lokaler, der også kunne indrettes til en lejlighed.
Over indgangen var der anbragt et stort relief, der viste ”Amager Bankmanden”. I Jørgen Ellegård Frederiksens redesignede udgave fra 1978, blev det bankens logo.
”Amager Bankmanden” fulgte med, da banken igen flyttede i 1957. I mange år sad “Amager Bankmanden” på gavlen af Stationsvej 2 med front mod Dragørhjørnet.
Andre filialer
I 1916 havde Amagerbanken også åbnet en filial ved Amagerbanens anden endestation på Amagerbro. Da Amagerbanken var færdig i januar 1921 med at ombygge Holmblads ejendom, flyttede filalen meget naturligt til denne bygning. En flygtning fra Amagerbrogade 19 til nr. 25.
I november 1924 havde man overtaget ”Københavns Diskontobank og Revisionsbanks” afdeling på Islands Brygge.
I oktober 1936 kunne man åbne endnu en filial på Amagerbrogade. Det var bankens ”Søndre afdeling” på hjørnet af Elbagade.
Bankens arkitekt Frode L. Galatius (1890-1977) havde beklædt facaden med Saltholm kalksten for på den måde, at vise Amagers nære forbindelse med Saltholm.
Samtidig med, at Amagerbanken opførte den nye bankbygning i Dragør, udbyggede man afdelingen i Kastrup, der efterhånden var blevet for lille.
Nye planer
”Højerup”, en ældre ejendom, der lå ved indkørslen til byen på hjørnet af Kirkevej og Stationsvej, havde kendt bedre dage. Bygningen, der var fra 1700-tallet, var blevet kraftigt ombygget i 1840.
Lokale kræfter ønskede, at opføre noget moderne og dengang ofrede man ikke meget på renovering af ældre ejendomme.
Banken skulle flytte med til det nye butikstorv ”Dragørhjørnet”, der ligger midt mellem de to store boligblokke.
