Amagerbanen blev aldrig forlænget

Mange har hørt om, at der var engang var 12 km lang lokalbane på Amager. Vi kan stadig glæde os over flere af de gamle stationer, der blev bygget til banen i 1907.

Forbindelsen skulle ligge mellem Dragør Station og Dragør Havn. I dag finder man stadig den type havnespor bl.a. i Hundested. Tv. En model af Station og Postkontor udført i størrelse H0 (1:87). Th. Standlinien. Havnebanens spor skulle ligge ved flagstangen, der ses ved siden af den daværende busgarage. Dragør Biografteater blev senere opført, hvor garagen lå. (Postkort via Jan Jørgensen).

Af Dines Bogø

Jernbanen lå mellem Amagerbro og Dragør. Det var en kombineret person- og godsbane. Persontrafikken stoppede i 1947. Godstrafik stoppede gradvist i årene efter. Metro M2 er fra Øresundsvej mod syd anlagt på det gamle ”Amagerbaneareal”.

1912. Udstykkerne Charles Hansen og Hans Adolph Lomholt havde taget højde for, at “Havnebanen” gik gennem udstykning. Da villaerne blev opført skulle man sikre sig, at huset inde på grunden lå tilstrækkkelig langt fra “banen”, da man kun kunne leje banearealet.

Udvidelse

Jamen, hvordan skulle man kunne forlænge banen? På Amagerbro station (Amagerbrogade 19) var banen allerede forbundet via et godsspor over Langebro til DSB’s sporareal på Sjælland.

Der var langs banen mange sidespor til fabrikker og i 1942-46 var der også flere sidespor til Københavns Lufthavn Syd.

Men Amagerbanen havde i 1906 planlagt en ”Havnebane”, der skulle anlægges fra Dragør station gennem det kommende villakvarter til pladsen foran Dragør Strandhotel.

1906. Teknisk tegning fra Amagerbanens arkiv. Bemærk, at banen ligger ude i Øresund. Der blev fyldt op og derfor slår Strandstien i dag et sving ud for Løkkestien.

Arealet var eksproprieret. De senere villaejere fik lov til at leje arealet mod at garantere at evt. bygninger blev fjernet, hvis havnebanen skulle anlægges.

I dag kan bilisterne glæde sig over, at der er P-mulighed på Løkkevej. På det gamle baneareal, hvor forbindelse mellem stationen og havnebanen skulle have været, ligger ejendommen Postgården, der er opført i 2001. (Fotos: 2006 og 2021, Dines Bogø).

Chokket i 1959

I sommeren 1959 var grundejerne i et af Amagers dyreste villakvarterer ved, at få morgenkrydderen galt i halsen.

Der skulle etableret en færgeforbindelse mellem Dragør og Limhamn og hvordan skulle færgetrafikken afviklet til Dragør havn gennem byen?

I 1959 var der oprør i villakvarteret lige nord for Den gl. Bydel. Man fik forhindret færgetrafikken gennem det villakvarter. Rønne Allé syd for Den gl. Bydel fik i stedet fornøjelsen af trafikken fra 1960-99.

Dragør kommunalbestyrelse forestillede sig på et tidspunkt, at man ville købe det gamle havnebaneareal af Amagerbanen og så anlægge en færgevej til Dragør havn tværs gennem villakvarteret.

På matrikelkort fra omkring 1980 kan man se, hvordan aralet til den gamle havnebane nu officielt er blevet den del af villagrundene. (Geodata).

Men sådan gik som bekendt ikke. Trafikken blev i 1960 ført via et sydligere villakvarter.

Omkring 1970 fik grundejerne ved Øresunds Allé tilbudt, at de kunne købe det areal, som de havde lejet og disponeret over siden 1906.

I dag kan man forsat nyde en tur i det gamle villakvarter og kun mærke “historiens vingesus”, når man i haverne ser de skelmarkeringer, der blev anbragt i 1906 for at markere jernbanearealet.

Skelmarkering opsat i 1906. I haverne, hvor banen skulle have ligget, sørgede Amagerbanen for, at grundejerene ikke var i tvivl om, hvor der ikke skulle bygges noget, da arealet til ca. 1970 tilhørte Amagerbanen. Grundejerne havde pligt til at renholde arealet og det blev kontrolleret bl.a. når Amagerbanens funktionær kom for at opkræve den årlige lejeafgift på 2 kr. Stationsforstander Jens Peter Kure, havde skrevet kvitteringer og det var ofte yngste billetdreng, der havde opgaven med turen rundt i kvarteret. (Foto: Dines Bogø, 23. februar 2021).
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?