I nyere tid er der skrevet lange og korte indlæg om Dragør skal forsætte med at søge optagelse på Unesco’s liste med seværdigheder.
Af Dines Bogø
Forleden sagde en beboer i ”Den gamle Bydel”:
Hvorfor udtaler du dig ikke? Jeg tror, at mange gerne vil høre dit synspunkt!
Alle borgere har haft mulighed for at tilkende deres mening.
Har alle haft grundlag nok for at kunne tage stilling?
Ingen tvivl om, at en del har sat sig grundigt ind i materialet. Andre har opgivet, når de var nået til tredje afsnit i et indlæg.
Der er mange at tage hensyn til. Beboerne i ”Den gl. Bydel” og byens forretningsdrivende?
Så er det os andre, der bor uden for byen, men som nyder havnen og de gamle gader og stræder. Når vi har nye gæster er det også obligatorisk med en tur gennem byen og havnen.
Flere turistbusser? Kan man ”styre” antallet, der ønsker at komme til Dragør?
Vil det komme de handlende til gode eller er det 47-minutter turister, der dårlig har tid til andet end at trykke på fotoknappen på mobiltelefonen.
Flere, der selv bor i ”Den gl. By” siger, at fordelene ved at være på listen er større end ulemperne. Man vil i større udstrækning bl.a. kunne få fondsstøtte til dyre renoveringer o.l.
Problemer med de allerede nu manglende P-pladser kunne evt. blive finansieret på en mere respektfuld måde end man ellers kan gøre uden støtte ude fra?
Hvilke erfaringer har man fra andre byer, der er kommet på listen? En ting er, at turistorganisationer og de nærmeste handlende er positive. Hvad siger de lokale, der bor tæt ved de attraktive steder? Har man kunne regulere tilstrømningen?
Materialet, der ligger på Dragør Kommunesnetsideindeholder bl.a. flere indlæg om forholdene i Jellinge, der kom på UNESCO’s liste i 1994. Materialet er også udsendt til medlemmerne i flere af kommunens foreninger
En eller flere debataftener med alle relevante parter, styret af en neutral dirigent, ville sikkert give svar på en del af de løse ender.
Det er et emne, der berører alle, da det vil påvirke kommunens økonomi.
Men tiden er endnu ikke inde til de store møder, hvor Hollænderhallen ellers ville være blevet fyldt med spørgelystne borgere.
