Debatindlæg: Dragør Kommune lever af lånte penge

Af Kenneth Gøtterup, Martin Wood Pedersen og Katrine Tholstrup, medlemmer af kommunalbestyrelsen, Konservative.

Status på den økonomiske situation

For få uger siden fik kommunalbestyrelsen en orientering om det forventede regnskabsresultat for 2020. Herefter havde alle partier travlt med at fortælle, hvor godt det går, ligesom borgmesteren i læserbrev vedr. økonomien, kunne fortælle, at kassebeholdningen nu er rettet op. Årsagen er, at den forventede kassebeholdning med regnskab 2020 forventes at være på 46 mio kr.

Man glemte at fortælle at vi lever af lånte penge

I de politiske indlæg, herunder Venstres udmelding om økonomien ultimo februar måned, var meldingen, at der er rettet op, og det går fantastisk. I disse indlæg omtaler man kun kortvarigt lånoptagningen. Venstre skriver den 1. marts 2021 om lånoptagningen ”ja det er korrekt at vi i 2020 har optaget flere lån i kommunen. Disse er dog ikke til at ”fodre kassen”, men til konkrete opgaver som vil glæde de fleste borgere.”. Vi mener, at virkeligheden er en helt anden end den Venstre udlægger. I nedenstående graf som er udsendt af forvaltningens økonomi afdeling kan man læse, at den gennemsnitlige kassebeholdning er kr. 46 mio fordi man har optaget lån, og havde man ikke optaget disse lån, ville den gennemsnitlige kassebeholdning kun have været kr. 21 mio. Med en så klar og tydelig opgørelse fra kommunens økonomiafdeling er udsagnet om, at lånene ikke er optaget for at fodre kassen, helt forkert. De optagne lån har netop medvirket til, at kassebeholdningen ser nogenlunde ud. Med andre ord, så lever vi altså pt. på lånte penge

Indenrigsministerens bekymring

19. august 2020 fik Dragør kommune den henvendelse fra Indenrigsministeren, som alle kommuner frygter. Nemlig den, at Dragør ikke længere overholdte bekendtgørelsen om kommunernes kassebeholdning og ministeren satte sit lange lys på Dragør kommune. Det første en kommunalbestyrelse bør gøre, når de får en sådan henvendelse er, at finde besparelser i deres kommunale økonomi der sikrer, at de bruger mindre end de tjener, så man ved helt almindeligt overskud kan rette sin økonomi op. I Dragør havde AOVT set dette komme inden henvendelsen og havde valgt at gældsætte kommunen i stedet.

Kassen blev tømt i 2018-2019

Mange har spurgt, hvordan det kan være vi er endt i en sådan situation. Da denne valgperiode begyndte var kommunens kassebeholdning på kr. 164 mio og heraf var der afsat kr. 62 mio til svømmehallen. Med udgangen af 2018 var kassebeholdningen kr. 103 mio og siden hen har den politiske styring fra Venstre, DF og Socialdemokraterne medført, at kassebeholdningen er blevet tømt. Med udgangen af 2019, var den gennemsnitlige kassebeholdning, kr. 29 mio, hvilket svarer til et øget forbrug fra 2018 til 2019 på kr. 73 mio. Uanset hvordan man vender og drejer det, er kommunens økonomi i denne periode sat over styr og kassen blevet tømt.  
En foreløbig genopretning blev så indført med at inddrage Liste T i den politiske ledelse, hvilket straks medførte en øget lånoptagning på kr. 55 mio. 

Hvad burde vi have gjort og hvad skal vi gøre

Budgetforliget for 2021 som blev indgået i efteråret gik vi som Konservative med i. Det gjorde vi af to primære årsager. Det ene var, at vi så ind i udmeldinger fra de andre partier om at skatten skulle hæves. Og det andet, at vi var bekymret for, at Venstre, Socialdemokraterne og DF, lod sig overtale af Liste T, til at optage endnu flere lån. Vi mente at der burde foretages en lang række besparelser for at redde kommunens økonomi og fik dette igennem, hvilket medfører en stabilisering, hvis ikke de andre partier forbruget uden om Konservative.

Som parti bliver man ikke populær på – og slet ikke blandt de andre partier – at skrive og tale om den økonomiske virkelighed. Men med en faktuel og dokumenteret viden om, at Dragør kommune pt. lever af lånte penge, er vi nødsaget til at råbe vagt i gevær. Fremtidens Dragør skal sætte fokus på sikker drift, at vi ikke bruger mere end vi tjener, at vi bero stiller udgiftstunge udviklingsprojekter og samtidig har fokus på, at vi hele tiden tilpasser vores forbrug. Vejen frem er ikke som i 2017-2020, et øget forbruget, for derefter at true med skattestigninger og hjemtage store lån.