En snak i pausen på et madlavningskursus gav Michael Klostermann en god idé til fremstilling af dejlig mad, der forener den gode, jyske bondekost med nutidens krav om miljøvenlig og grøn mad. At spise kød med god samvittighed…
”Kloster-Hedes bøffer forener kødets gode smag med grøntsagers vitaminer og klimavenlighed…”
Så enkelt kan det siges. For på den jyske hede er man ikke vant til at bruge mange og store ord. Her har man fra tiden, hvor præsteren og digteren Steen Steensen Blicher var på vandretur med sin hund, i 1800-tallet, værnet om gode skikke og traditioner. Således også om den gode, danske mad, der blev sat på bordet foran såvel bonde som herremand: De jyske kogekoner vidste, hvordan man skulle tilberede et godt måltid mad.
Således også i dag, hvor mændene for længst er kommet med i køkkenet – og hvor forbrugerne efterspørger sundere og mere klimavenlig mad, mere groft, mere grønt, mere sundt…
Hos uldkræmmerne
I landsbyen Munklinde, smukt placeret midt i uldkræmmernes Jylland, er nogle travle mennesker beskæftiget med at fremstille velsmagende, bøffer, frikadeller og pølser, der smager, så englene synger. Det er dels idémand og direktør Michael Klostermann og det er konceptudvikleren Marie Thiersen.
De har begge susende travlt med at forsyne madglade mennesker fra hele landet med Kloster-Hedes velsmagende ”hybrid-mad” – det vil sige produkter, der både indeholder kød og grønt.
Den skaldede kok
En af de begejstrede for Kloster-Hedes produkter er således ”Den skaldede kok” alias Carsten Olsen fra Nordjylland, kendt vidt og bredt fra sine mange madprogrammer i TV.
Carsten Olsen er vild med bøfferne og pølserne fra Kloster-Hede og siger således om produkterne:
“Jeg har i mine 40 år som kok set og prøvet meget. Jeg har også været med på sidelinjen af forskellige produkter, men sjældent er jeg på kort tid blevet så begejstret for nye tiltag. Grøntsager og kød sammensat på denne måde giver så meget mening og når smagen kommer fra og af danske råvare ja, så er jeg mere end tilfreds. Bæredygtighed er også en del af pakken og tak for det”.
TV-kokken har hygget sig med at lave opskrifter med produkter fra Kloster-Hede, lækre og fristende retter som ”Kloster-Hede Pariserbøf med hjemmelavet pickles”, ”Kloster-Hede Brunchpølser med æbler og løg” og den helt eventyrlige ”Kloster-Hede bøffer med glaserede rodfrugter og tzatziki”.
Gourmet hot-dogs
Tænderne løber i vand, bare man læser disse opskrifter, og dem kan alle få fuldstændigt kvit og ved at gå ind på kloster-hede.dk, hvor man også kan læse meget mere om dette madeventyr på den jyske hede. Prøv også lige den hjemmelavede ”Kloster-Hede Burger” eller hvad med et par gourmet hot-dogs?
Det er også på hjemmesiden, at mad- og klimabevidste forbrugere fra hele landet nu handler i webshoppen, hvor der er masser af gode sager på hylderne.
Ingen numre!
I dag er Marie Thiersen travlt beskæftiget med at tage skønne madbilleder af forskellige produkter fra Kloster-Hede.
Hun fremhæver igen og igen det unikke ved Kloster-Hedes ”hybridmad”, der er sammensat af forskellige råvarer.
”Det er nytænkte fødevarer, en perfekt blanding af kød og grøntsager. Og læg så mærke til, at der ikke er bruge eet eneste E-nummer i vores mad og naturligvis heller ingen kunstige tilsætningsstoffer”, siger Marie Thiersen.
Slagtergården
Hun fortæller også, at kødet leveres af økologiske producenter og alle råvarer dyrket i Danmark leveres fra ”Gris og Ko” i Haderslev og fra ”Slagtergården” i Holbæk – en slagter, hvortil der kommer kunder fra nær og fjern.
Tilbage er blot at tilføje, at den gode idé med at blande godt kød med friske grøntsager for alvor er ved at slå igennem.
En idé på en madlavningskursus er blevet til visionær gastronomi – sundt, lækkert og klimavenligt.
De gode bøffer, pølser og frikadeller med kød og grønt forhandles dels i Klosterhedes webshop, dels i MENY i Himmelev ved Roskilde, Aalborg, Sæby og Skagen og flere salgssteder er på vej. Også på Café ”Soupstone” i Odense serveres mad fra Kloster-Hede, ligesom der her også sælges ud af huset.