Go’morgen Amager…

Mandag 17. maj – Solen står op klokken 4.57 og går ned klokken 21.16
Månen er tiltagende – to dage til halvmåne

Mandag morgen kan der være tåge flere steder, men det klarer efterhånden op med lidt eller nogen sol og enkelte byger, som lokalt kan være med hagl og torden. Svag til jævn eller skiftende vind og temperaturer mellem 10 og 15 grader.

17. maj – Brunos dag – efter grundlæggeren af domkirken i Würtzburg. Han var biskop i byen og blev dræbt under et nedstyrtende tag i 1045 og gravlagt i kirken, hvor der senere skete mirakler ved graven.

Norge har nationaldag – og fejrer Eidsvold-forfatningen, som blev underskrevet i 1814 ved løs­ri­vel­sen fra Danmark.

 

Hvad skete?

2006 En Stradivarius-violin fra 1707 bliver solgt på i New York for 20,6 millioner kroner – det hidtil dyreste musikinstrument, der er solgt på en auktion.

2004 Kronprinsesse Marys far, skotsk-tasmanske John Donaldson, påbegynder et gæste­pro­fes­sorat i matematik på Århus Universitet.

2000 Sidste afsnit af ungdomsserien “Beverly Hills, 90210” bliver sendt i amerikansk tv. Der er i alt produceret og vist 300 afsnit af serien gennem de seneste ti år.

1988 Pepsi-Cola reklamerer i sovjetisk fjernsyn, som det første amerikanske firma nogensinde. Blandt tv-spottene er Michael Jackson i sin nye video, “Bad”.

1982 En 35-årig mand affyrer 14 skud med et jagtgevær mod Christiansborg, netop som dron­ning Margrethe har forladt sine repræsentationslokaler. Dronningen og prinserne får efter denne episode livvagter.

1978 Schweizisk politi finder Charlie Chaplins kiste med liget intakt. Den blev stjålet to måneder tidligere af to bortførere, som krævede løsepenge.

1949 England anerkender republikken Irland, men gør fortsat krav på herredømme over Nord-Irland, provinsen Ulster.

1935 Hitler genindfører almindelig værnepligt i direkte strid med Versaillestraktaten fra 1920. Den tyske oprustning er i gang.

1912 Der bliver indført internationale fly-kendingsbogstaver. Danske fly har bogstaverne OY.

1814 Norge vedtager sin nye forfatning og erklærer sig uafhængig af Sverige. De beholder dog den svenske konge som monark de næste 90 år.

Født 17. maj:

1983 Simon Mathew – sanger
1957 Peter Høeg – forfatter
1956 Sugar Ray Leonard – amerikansk bokser
1956 Bob Saget – amerikansk skuespiller og tv-vært
1950 Søren Rislund – morsom mand og makker med Monrad
1948 Esper Hagen – skuespiller
1918 Birgit Nilsson – svensk operasangerinde (død 2005)
1904 Jean Gabin – fransk skuespiller (død 1976)
1784 Peter von Scholten – guvernør som frigav slaverne på de Vestindiske Øer (død 1854)

Død 17. maj:

2014 Sonja Mathisen – dansk hoteldirektør (90 år)
2004 Jørgen Nash – kunstner og aktivist (84 år)
1973 Pedro Biker – sanger og tv-speaker (48 år)

 

Seneste artikler

38 børn og unge fra Dragør Kirkes kor akkompagnerer Helen Frank på to numre og er med til at kaste endnu mere magi og følsomhed over aftenens koncert. Foto: TorbenStender.

38 børn og unge fra Dragør sang med Helene Frank

Dragør Kirke var stuvende fuld, da Helene Frank gav koncert onsdag aften, og det hele endte med stående og intens applaus. Også omkring hende på scenen var der fyldt. 38 børn og unge fra kirkekoret akkompagnerede hende på to numre.

Iført waders tjekker Lene Espersen sine egne ruser, og om hun skulle være heldig, at der er fjordrejer i dem. Foto: TorbenStender.

Øverst på cv’et står fritidsfisker

Med en fortid som minister, administrerende direktør og en nutid som bestyrelsesmedlem har tidligere toppolitiker Lene Espersen indtaget adskillige hjørnekontorer. Glasset er dog langtfra tomt, og projekterne står i kø. Derfor søger hun også roen med to ben solidt placeret i Øresund.

 
 

Fik du læst?