Charmerende, istandsat murermestervilla i dejligt kvarter
I et stille villakvarter, som rigtig er blomstret op i de seneste årtier, ligger denne charmerende, istandsatte murermestervilla gemt godt bag en stor, privat og skøn forhave. Huset er strategisk godt placeret mellem på den ene side Tårnbys bymidte med Tårnby Torv, -Skole og Gymnasium, og på den anden side Ørestaden med dens væld af nye butikker og øvrige faciliteter. Dvs. at både metro og regionaltog samt afkørsel til motorvejen ligger inden for en fornuftig, men slet ikke larmende, afstand.
En 31 m2. carport med fin udhusplads tager imod fra vejen, og her er der er mulighed for en ekstra p-plads. Tag den grønne havegang, og I vil blive ledt forbi både et hyggeligt drivhus og en lækker, overdækket træterrasse på vej op til selve villaen. Indenfor tager vindfanget det værste, før I står i et fantastisk køkken/alrum, som er åbnet op til stuen i sælgers ejertid. De vinterkolde fødder forkæles med gulvvarme, og herfra er der adgang til alt. Det første, som er værd er bemærke, er den nydelige forældreafdeling med et splinternyt, luksuriøst snedkerbadeværelse inkl. jura kalkstensfliser, separat brus OG et stilfuldt designet badekar fra 2022. Perfekt placeret mellem soveværelset og badeværelset er der desuden et vaskeægte walk-in.
Fra alrummet kommer I også ind i et disponibelt rum, som pt. bruges til børnene. Disse 11 praktiske m2. fremgår ikke af BBR, og har egen udgang til havestien. Der er også mulighed for at omdanne dette rum til bryggers, således at stueetagens andet toilet kan føres tilbage til et (ekstra) badeværelse. Om sommeren strømmer lyset gennem vinduerne i den vestvendte stue, og herfra kommer man i øvrigt ud til den overdækkede terrasse.
1.salen rummer lige nu 3 ganske store og fornuftige værelser samt et reposrum med gang og pulterkammer. Har I kun brug for 2 værelser, kan det første værelse samt gangen og reposrummet nemt føres tilbage til en dejlig stor og samlende fællesstue. Over førstesalen ligger for resten et pænt tegltag fra husets om/tilbygning i 1999 – dvs. at der er ca. 75 års restlevetid på taget at hente her.
Så få plads til hele familien i charmerende og praktiske, fysiske rammer, hvor børnene rigtig kan lege udenfor. Vi ses på Nebraskavej.
SE MERE HER
Nybolig Amager
v/John Rasmussen & Lars Ole Mortensen
Amagerbrogade 240, 2300 København S
Tlf. 3246 1234