Flere bevillinger til social indsats på Amager

SE. LISTEN: Socialudvalget i København har fordelt over 14 mio. kroner til 203 sociale indsatser i København, herunder på Amager. Pengene går til både sociale caféer og væresteder, udflugter og andre frivillige indsatser.

Der blev også penge til lektiehjælp.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Fællesspisninger for hjemløse, tryghedsskabende indsatser i socialt boligområder og gældsrådgivning til socialt udsatte københavnere er bare nogle af de sociale indsatser, som de frivillige organisationer driver. Nu er Københavns Kommunes støtte indsatserne i 2023 fordelt.

Store og små bevillinger

Socialudvalget i Københavns Kommune har fordelt midlerne fra §18-puljen og har denne gang ønsket at give mange små bevillinger fremfor få store. Det betyder, at puljen på 14,2 mio. kroner bliver fordelt ud over 203 forskellige indsatser.

”Vi er afhængige af de frivillige organisationer, der hver dag arbejder for at hjælpe socialt udsatte københavnere. De løfter en stor opgave på socialområdet og kan byde ind med noget andet, end vi kan som kommune. Vi har i år besluttet at fordele penge fra puljen over flere organisationer, så vi kan støtte flere af de små indsatser, der gør en forskel for udsatte københavnere,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø) og fortsætter:

Et større beløb

”Vi glæder os over den anerkendelse og samarbejdsvilje, der er over for civilsamfundsaktørerne i Københavns Kommune.  Særligt glædeligt er det, at det ved budgetforhandlingerne i år lykkedes at få forhandlet to millioner kr. mere i §18 puljen.

Midlerne fra §18 puljen er et vigtigt fundament under store og små foreningers arbejde, og med de flere midler, der er uddelt, er foreningerne i sagens natur i stand til at støtte og hjælpe flere mennesker gennem en frivillig indsats,” siger Pernille Scheel, forperson for Frivilligrådet i København.

Der var 231 ansøgninger til puljen. 26 ud af de 203, der har fået støtte, har fået en to-eller tre-årig bevilling.

På Amager blev der blandt andet afsat bevillinger til:

208.400 kroner til Dansk Råstofs Venner
80.000 kroner til Bedre Psykiatri Amager, der skal bruges til Samtalegrupper, pårørendecafeer samt mindfulness for pårørende
12.000 kroner, der skal bruges til Solvang Sogns Menighedsplejes onsdagsklub i Solvang Kirke
60.000 kroner til Mødre og Børn forening Amager til sommerkolonitur for børn og forældre
70.000 kroner til Drys Ind til aktiviteter
20.000 kroner til Multikulturel kvindeklub Amager til Udflugter for udsatte børn og forældre
40.000 kroner til Multikulturel Kvindeklub Amager til Sommerhusophol d for udsatte børn og forældre
65.000 kroner til Bydelsmødre Amager til ensomme ældre minoritetskvinder på Amager
60.000 kroner til Hjernerystelsesforeningen til frivillige sociale foreninger der organiserer selvhjælpsgrupper
20.000 kroner til Nåleøjets venner til socialt samvær og gruppeterapi.
45.000 kroner til Landsforeningen Spor til Oplysning til socialt udsatte
70.000 kroner til Røde Kors Hovedstaden til Sundhedsklinikken Amager Øst
50.000 kroner Foreningen Projektbutikken for Næstehjælperne Amager til Social café eller Værested på Amager Vest
5.000 kroner til Støtteforeningen Fountain House København i Amager Øst til Sommerudflugt med medlemmer af Fountain House
43.000 kroner til Paint It Forward til Tilskud til løn til frivilligkoordinator samt forplejning til frivillige på Amager
14.000 kroner til Lektiehjælpen på Amagerbro til lektiehjælp i Amager Øst
35.000 kroner til AutismeAspergerforening en for Voksne til social cafe eller værested på Amager Vest
83.000 kroner til Liva – Forening mod skadevirkninger af prostitution – i Amager Øst.
140.000 kroner Dansk Råstofs Venner på Amager Øst til tilskud til frivillig koordinator og aktiviteter med brugerne med mulighed for at bruge en del af tilskuddet som supplement til huslejeudgifter, efter behov

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?