FODBOLD: To sejre og en uafgjort – og det er blevet til en fjerdeplads til Dragør i fodboldens serie 1
Dragør er kommet pænt fra start i fodboldens serie 1. De gule lagde ud med en klar 3-0 sejr over HB – senere blev det til endnu en sejr på 2-1 over Bispebjerg, der har et stærkt hold i år – og en uafgjort med Hellas.
Syv points i de første tre kampe er godt gået – og Dragør er da også pt. placeret på en pæn fjerdeplads efter Kastrup, Bispebjerg og Østerbro IF.
Dragør skal spille igen tirsdag 5. september kl. 19 på Bavnehøj Idrætsanlæg på Enghavevej mod Vestia. Hjemmeholdet er kommet skidt fra start, så yderligere points til Dragør er bestemt ikke usandsynligt.