To-planslejlighed med stor privat tagterrasse
Lækker to-planslejlighed med tagterrasse
• To plan på toppen af byen
• Tagterrasse på knap 10 m2
• Adresse med fred og ro
• Tæt på byliv, strand og metro
• Lyst og lækkert design
Lejligheden holder til øverst i en skøn ejendom, hvor den moderne bolig breder sig over to herlige plan. Her bor man oppe i lyset, oppe i stilheden med en skøn udsigt til himlen. Her spiller tagterrassen en vigtig rolle, som den over sig kun har himlen. Tagterrassen vender ind mod gården og holder en god størrelse. Dagen igennem er der i store træk sol på halvdelen af de knap 10 kvadratmeter med mulighed for at vælge mellem skygge og sol, når der slappes af på toppen af byen. Toplansboligen (og tagterrassen) opstod i 2008, da den eksisterende lejlighed på fjerde sal blev udvidet ved at inddrage et tørreloft. Den nye bolig blev skabt med fokus på fine detaljer (eksempelvis nydelig stuk), gennemtænkte løsninger (for eksempel indbygget skabsplads) og det gode håndværk (flot finish over hele linjen). De to plan forbindes af ejendommens originale bagtrappe, der gør det både smukt og pladsbesparende. Siden debuten i 2008 er tagterrassen fuldt renoveret i 2014, mens ejendommens tag gennemgik i 2019 en omfattende renovering med bl.a. ny tagbelægning og isolering. I det nedre plan har køkkenet plads til at samle otte personer eller mere omkring et spisebord. De gængse hvidevarer er på plads, herunder opvaskemaskine og vaskemaskine. Badeværelset byder blandt andet på separat bruseniche, mens det nedre plan afrundes af et rum, der fint kan fungere som både værelse eller stue. Værelset på det øvre plan har karnapper, der booster den rumlige oplevelse og serverer kig til vandet. Stuen på etagen er udstyret med brændeovn til de kølige måneder, mens en glasskydedør til tagterrassen giver en flydende overgang til sommerlivet under åben himmel. I lejligheden og på tagterrassen lever man i en helt fredelig verden. Samtidig er der 150 meter til Amagerbrogade og en strækning med hyggelige spisesteder, små kaffebarer, specialforretninger og take-away. I det lokale har man en bypark og villakvarterer, som passeres på vej til nærliggende Amager Strandpark. Med metro fra Amagerbro Station kommer man hurtigt rundt i byen, mens en cykeltur til City handler om 10 minutter
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk
EDC Poul Erik Bech Amager
v/Poul Erik Bech
Sundbyvester Plads 2300 København S
Tlf. 32 55 00 01