Amagernyt.dk vil gerne ønske alle vore læsere et rigtigt godt nytår!
Der er ved dette årskifte al mulig grund til at tro og håbe på et godt, nyt år: Vi kan alle håbe, at krig og ufred vil blive bragt til ophør i det nye år, men det er måske for meget at håbe på?
Vi kan i alt fald alle tro og håbe på det – og samtidigt takke alle, der gør en aktiv indsats herfor, mens vi andre kan fejre dette nytår i vort eget, fredelige land.
Samtidig er der også al mulig grund til at glæde sig over alle de mange herlige ting ved tilværelsen, som vil udspille sig i det nye år.
På Amagernyt.dk vil vi fortsat være tilstede og beskrive livet på øen, hvoraf de glædelige fortællinger til alt held fortsat er i overtal.
Det bliver de også i 2024.
Godt nytår!