Gaming Week i Bella Arena

GAMING: Bella Arena og Bella Center Copenhagen på Center Boulevard 5 danner fra fredag 12. januar og til og med søndag 14. januar rammen om den første udgave af Copenhagen Gaming Week.

Gaming i Bella Arena

Fredag 12. januar fra kl. 15.15 og  lørdag 13. januar  samt søndag 14. januar fra kl. 10.15 danner Bella Arena og Bella Center Copenhagen på Center Boulevard 5 rammen om den første udgave af Copenhagen Gaming Week, der er Københavns nye, internationale gaming- og esportsfestival .Der er over 125 oplevelser og noget for enhver gaming entusiast.

Prominente personer
Nogle af de mest prominente personer inden for den danske esports-, gaming-, fodbold- og YouTube-scene deltager. Gæsterne kan blandt andet møde Alexander Husum, Eiqu Miller, Judex, SpørgCasper, RobinSamse, Thomas Bense, Dingo, Ash fra Pokémon, David Guldager, Wonderbai, Pimp, 3F Superliga-spillere som Brøndbys Ohi Omoijuanfo og Oscar Schwartau og mange flere.

Bredt program
Der er åben tilmelding for alle gæster og store fodboldpræmier. Der er også mulighed for at bytte af Pokémon-kort, deltage i cosplay-parade, lærerig Lego-leg for hele familien og fordybelse i spilklassikere som Warhammer og Dungeons & Dragons.

Der er alt lige fra en storstilet Counter-Strike 2-arenaturnering , hvor danske Astralis og svenske Nip (tidligere kendt som Fifa) deltager.

Noget for enhver smag
De mange aktivitetsområder, oplæg, indslag og konkurrencer sikrer, at der er noget for enhver smag, ligesom madaktører fra Joe & The Juice til Gorms Pizza er i spil. I forældreloungen på balkonen er der rig mulighed for afslapning i bløde sofaer.

Forskellige spil
Ud over internationale esports-favoritter og et utal af af kendte ansigter byder Copenhagen Gaming Week også på spiloplevelser lige fra basket- til teqball på streetbaner. Der er også coaching til forældre om digital sikkerhed direkte fra Politiets onlinepatrulje, fremvisning af den nyeste teknologi fra elektronikfirmaet Power. Derudover er der talks og optrædener, som er skabt af Pixel.tv.

Nostalgi
Nostalgiske sjæle har mulighed for at besøge et gaming-museum med spilkonsoller fra 1970’erne og frem, eller følge udviklingen til de nyeste spiloplevelser præsenteret af Nintendo og et helt område for spillekortsentusiaster båret frem af ildsjælene fra det hypede Nordic Card Show.

Børn og unge under 13 år skal være sammen med en voksen.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?