ROTARY: Forfatter og journalist Anja Klemp Vilgaard besøger Dragør Rotary Klub og giver sit bud på, hvordan virksomheder kan fortælle historier og blive husket.
Dragør Rotary Klub får besøg af forfatteren og journalisten Anja Klemp Vilgaard, der vil fortælle virksomheder, hvordan deres virksomheder kan fortælle deres historier, så de vil blive husket.
Eksperter siger, at fremtidens største konkurrenceparameter bliver historier – og at virksomheden med den bedste historie vinder kampen om den kritiske forbrugers og medarbejders gunst.
Forskning fra USA viser at velfortalte og målrettede historier øger salget af produkter, da historierne sætter dem ind i en menneskelig kontekst, der giver emotionel mening og noget at identificere sig med.
Anja Klemp Vilgaard har bl.a. skrevet bogen Strategisk storytelling i praksis
Mødet foregår torsdag 21. marts kl. 18.30 på Dragør Strandhotel og er åbent for gæster med interesse for emnet og for Rotary. Tilmelding er nødvendig til Susanne på sl@groenbech.com. Gæster betaler selv for middagen og et glas vand, øl eller vin, 200 kr. pr. person.