“Den store gevinst” er en satirisk og humoritiskfortælling af forfatteren Finn Søeborg fra 1961. Den er en morsom bog, der handler om en mand, der har et meget kedeligt job på et kedeligt, offentligt kontor.
Han vinder den store gevinst, som han deler med svigermor – den voksne søn får også en skilling. Og så køber han med sin kone et gammelt hus på landet, som han altid har drømt om.
Han må dog – som mange andre før ham – konstatere, at lykken hverken er gods eller guld, men alt det kan man jo selv læse, hvis man er heldig at finde Søeborgs historie i et antikvariat eller en kasse med bøger på et loppemarked eller genbrugsbutik. Den kan anbefales – ligesom andre af Søeborgs ustyrligt morsomme bøger.
Jeg er selv til alt held ikke grebet af spilledjævlen. Jeg plejer at prale af, at jeg har været tre gange i Las Vegas – uden at spille – nåh ja, der var en enkelt gang, hvor jeg tabte 500 kroner, fordi jeg skulle lege storspiller.
Det tog fem minutter, så var de penge væk – det samme var jeg. Jeg kan simpelt hen ikke lide atmosfæren på et casino eller andre steder, hvor folk mister deres penge.
Så var det helt anderledes hyggeligt, da jeg som FDF’er deltog i kirkens basar. Min far gav mig en tokrone, så jeg kunne prøve tombolaen.
“GEVINST” stod der på den seddel, jeg trak op.
Jeg så måbende til, da lykkens gudinde smilende overrakte mig gevinsten med et “Hjerteligt tillykke!”
Jeg havde vundet en rulle vinyl, som jeg ikke fik meget glæde af. Mon ikke det var der, jeg mistede interessen for at spille?
For lad og se det i øjnene: For os allesammen, stort set, er drømmen om den store gevinst en illusion – en drøm, der ikke går i opfyldelse. Nogle når endda så langt ud, at de ender i ludomani – jeg fatter stadig ikke, hvordan det kan være lovligt at reklamere for spil. Jeg hader de sukkersøde reklamer, hvor “tilfældige” og “almindelige” mennesker fortæller, hvordan de hygger sig med spil: “Og så stod de pludselig 1800 kroner på kontoen – og det er jo også penge, ikke!”
Nå, måske er jeg bare sur, fordi jeg ikke selv har vundet noget, bortset fra 150 kroner en gang om året i Klasselotteriet.
Ikke vundet noget?
Det synes jeg faktisk, jeg har. Jeg synes, jeg har vundet i livets store lotteri – bare ved at være født i Danmark.
Jeg har fået en god skolegang, gået jævnligt til tandlæge, fået en uddannelse, et sted at bo. Her er elektricitet, der virker, varmt vand i hanerne – god offentlig transport, et godt hospitalsvæsen m.m.
Ja, jeg sammenligner med mange andre steder i verden. Jeg – og du – kunne også være født i et fattigt kvarter i Sao Paulo i Brasilien. Boet på en losseplads. Født som kastesløs i Indien. Forældreløs i Cambodja. Et uroplaget land i Afrika, et narkokvarter i Mexico – eller noget tilsvarende.
Men jeg blev født i Danmark. Her har været fred og ro i hele min levetid, og jeg er nødt til at nævne, at ingen går sultne i seng i dette land. Vist er der mange, der har problemer med at skaffe til dagen og vejen, men rigtig nød og elendighed kender vi ikke til i Danmark.
For herhjemme har vi alle – mere eller mindre – været heldige i livets lotteri.
Og vundet den store gevinst…
God weeekend…
