FORESTILLING: Teater ZeBU viser forestillingen ”Gå på line” fra onsdag 13. marts til og med tirsdag 19. marts. Det er en kærlig fortælling om livet, der leves – men også når det stopper.
Af Lene Dam Jørgensen
Onsdag 13. marts kl. 11 til og med tirsdag 19. marts kl. 11 viser Teater ZeBU på Øresundsvej 4-6 forestillingen ”Gå på line”, der handler om livet, når det leves, men også når det stopper.
Gå på line er en rørende fortælling om Emma og hendes morfar. Emma besøger hendes morfar hver eneste sommer. Det har hun gjort lige siden, hun lå i sin mors mave. Hun tager toget og bliver hentet på stationen. Sådan er det hvert år, men netop i år er alt ikke, som det plejer.
Det selvom den ternede dug stadig ligger på bordet, og træerne i haven står, hvor de plejer. Både dem man må klatre i, og dem man ikke må.
De svære realiteter
Det er også en forestilling der sætter fokus på, hvor svært det kan være at se realiteterne i øjnene og sige tingene ligeud.
Børn skal være over seks år for at se forestillingen.
Det koster fra 40 til 135 kroner at se forestillingen og billetter kan købes på ZeBus hjemmeside. Forestillingen vises på forskellige tidspunkt, og der er rift om billetterne.