KONFIRMATION: Vi går ind i højsæsonen for konfirmationer, men hvad er det egentligt, der sker ved de der konfirmationer? Og hvordan er det, vi skal opføre os i kirken?
Hvis man er sporadisk kirkegænger med en konfirmationsinvitation hængende på køleskabslågen, så kan der være spørgsmål af praktisk karakter, som er gode at kende svaret på i tide.
Her er nogle af dem i en lille konfi-parlør.
– Hvad er konfirmation for noget?
Ved konfirmationen bekræfter barnet den tro, man i sin tid blev døbt på per stedfortræder.
Konfirmationer foregår indenfor rammerne af en søndagsgudstjeneste, også kendt som højmesse. Typisk er der derfor under konfirmationen plads til bønner, salmer (cirka en håndfuld), to eller tre læsninger fra testamenterne samt en prædiken. Som ved andre gudstjenester kan der også være en nadver, men ofte bliver den udeladt ved konfirmationer for at undgå tidsnød.
– Det siges der…
Selve konfirmationen indledes ved, at præsten holder en tale til konfirmanderne, inden præst og konfirmander siger trosbekendelsen i kor. Herefter skal hver enkelt konfirmand velsignes. Det kan enten ske som spørgsmål/svar eller ved håndspålæggelse. Præsten siger en bøn, der nævner dåben.
Efter velsignelsen siger konfirmand ofte sit konfirmationsord; et bibel- eller salmevers, som konfirmanderne enten selv vælger eller får af præsten. Nogle steder er konfirmationsordet udeladt. Herefter er alle konfirmerede, og præsten og konfirmanderne siger Fadervor i kor.
– Op og stå
Man skal rejse sig op under læsningerne og under den velsignelse, som følger nadveren. Det er også kutyme, at familie og venner til en konfirmand rejser sig, når konfirmanden nævnes.
– Hvem går først ud?
Det er konfirmanderne og præsten, som kommer sidst ind i kirken – og de går først ud. Herefter følger resten i skøn uorden.
– Hvad med det Fadervor..?
Et Fadervor er altid godt at kunne, men det er ikke et krav for at være med. Konfirmanderne lærer fadervor udenad og siger det sammen med præsten.
– Er der krav til påklædningen?
I de danske kirker er der ikke de samme krav til sømmelig og tækkelig påklædning, som man ser i andre kirker og trossamfund. Langt de fleste er dog festligt klædt i anledning af den store dag.
