En aftengudstjeneste og fællesspisning. Sådan bliver det skærtorsdag 28. marts i Korsvejskirken
Skærtorsdag 28. marts kl. 18 inviterer Korsvejskirken på Sirgræsvej 81j til en stemningsfuld aftengudstjeneste, hvor der bydes på fællesspisning. Der bliver også fortalt om, hvad der skete Skærtorsdag, hvor Jesus spiste det sidste måltid sammen med hans disciple.
Sang og god mad
Der synges nogle salmer – og Korsvejskirken byder på god mad. Menuen er lam, kalveculotte, flødekartofler og salater.
(Fortsættes under billedet)
Alle er meget velkommen til at være med – og det er gratis. Da der skal være mad til alle, men kirken gerne undgår madspil, skal tilmelding ske senest 26. marts 2024 på Korsvejskirkens hjemmeside.