Skolestarthjælp fra Dansk Folkehjælp

Skolestartshjælp kan i år søges til på tirsdag den 30. april. Over en femårig periode har EDC Poul Erik Bech Fonden valgt at donere 6 mio. kr. til Dansk Folkehjælps projekt Skolestartshjælp. Projektet har til formål at gøre en forskel for børn fra økonomisk udfordrede børnefamilier, ved at give dem en god start på deres uddannelsesforløb.

Hvert år begynder ca. 50.000 børn i skole, men det er ikke alle, der får den skolestart, de ønsker. Skolestart er desværre ofte præget af udfordringer for mange børn og familier i Danmark, som kan have stor betydning for børnenes fremtidige trivsel og uddannelsesforløb. Derfor støtter Dansk Folkehjælp børn i deres projekt Skolestarthjælp – og EDC Poul Erik Bech Fonden støtter projektet ved at donere 6 mio. kr. over en femårig periode. 

»Det fylder meget hos den enkelte familie, når ens barn skal starte i skole. Uvisheden om, hvorvidt man kan give sit barn den skolestart, man, som forældre, ønsker, kan tage hårdt på forældrene. Derfor ønsker vi hos Dansk Folkehjælp, via vores Skolestarthjælp, at give børn fra ressourcesvage og udsatte familier mulighed for en god begyndelse på deres skolegang. Det gør vi, fordi en god skolestart lægger kimen til en god begyndelse på et barns uddannelsesforløb, og fordi en stram økonomi ikke bør stå i vejen for børns glæde ved at gå i skole og deres fremtidige skolegang,« fortæller Mirka Mozer, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Støtter dem, der gør en forskel for andre

Skolestarthjælp-projektet er bl.a. støttet af EDC Poul Erik Bech Fonden, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med et generationsskifte i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech, der betyder, at størstedelen af virksomheden er ejet af en almennyttig fond.

Jane Bech, direktør i EDC Poul Erik Bech Fonden, mener, at Dansk Folkehjælps Skolestarthjælp er præcis dét, som EDC Poul Erik Bech Fonden ønsker at støtte.

»Vi ønsker at støtte dem, der gør en forskel for andre, hvilket man må sige, at Dansk Folkehjælp gør med deres Skolestarthjælp-projekt. Derfor er vi også glade for at kunne støtte deres vigtige indsats ved at donere 6 mio. kr. over en femårig periode, som skal sikre, at det netop er dem, der har allermest brug for det, som modtager støtten,« siger hun, og tilføjer: »Starten på skolen spiller en afgørende rolle i ethvert barns liv. Det er af stor betydning, at børn føler sig inkluderet i et positivt fællesskab på skolen uden at blive stigmatiseret eller føle sig anderledes på grund af familiens økonomiske situation. Netop derfor ønsker vi at støtte Dansk Folkehjælps glimrende arbejde med Skolestarthjælp, så flest mulige børn kan få en god start på skolelivet.«

Men kan læse mere om, hvem der kan søge på Dansk Folkehjælps hjemmeside.

Til på tirsdag kan man søge om støtte til skolestart.
Til på tirsdag kan man søge om støtte til skolestart.
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?