Endnu ingen mistænkte eller anholdte i lurersag

Dragør rystet af uopklarede hjemmeindtrængninger.

Flere Dragør-borgere har i løbet af sommeren været ude for meget ubehagelige oplevelser, idet de blev beluret eller befamlet midt om natten.

På DragørNyheder kunne man mandag den 1. juli læse om en kvinde, der bor på Rødtjørnen, som var vågnet klokken 03.30 om natten, da en mand havde rørt hende på benet. Han var tilsyneladende gået ind ad en havedør, der stod på klem. Han stak af, da kvinden vågnede og rejste sig op. Og torsdag den 4. juli beskrev en kvinde, der bor på Søndre Røsevej, hvordan hendes datter og en veninde hørte noget pusle ved et åbent vindue klokken 01.30 om natten, mens de sad og så fjernsyn. Manden stirrede ind på dem, men stak af, da de skreg op.

Politiet blev tilkaldt og dukkede op i begge tilfælde, men siden har ingen hørt, hvad der er sket i sagen. Dragør Nyt kontaktede derfor Københavns Politi, der kan fortælle, at der ikke er nogen officielt mistænkte eller anholdte i sagen.

Beskrivelsen af manden – som den har fremgået på DragørNyheder – kunne godt tyde på, at der er tale om den samme mand: en ung, meget tynd, mørkhåret mand med skæg. Men det har ikke været muligt for politiet at finde ud af, om de to sager er relateret, og om det er den samme mand, der er tale om. Men de vil følge med og tager selvfølgelig sagen op, hvis der dukker flere anmeldelser op om tilfælde, der minder om de foregående. Så hvis man hører eller ser noget i relation til sagen, bør man ringe på 114.

I akutte tilfælde, hvor man har brug for hjælp, skal man ringe 112.

Foto: Kim Matthai Leland
Foto: Kim Matthai Leland.
 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?