Slik eller ballade i Field’s

Det er ikke kun på villavejene, børn kan gå dør til dør i deres kostumer. Field's holder også halloween i år.
Fields. Foto: Freja Bundvad.
Torsdag er der mulighed for at gå på “slik eller ballade”-runde i butikkerne. Foto: Freja Bundvad.

Halloween fejres hvert år den 31. oktober og kombinerer uhygge og sjov for både børn og voksne. Traditionen stammer oprindeligt fra Irland og Skotland, hvor kelterne fejrede festen Samhain ved overgangen fra høst til vinter.

Dengang troede man, at sløret mellem de levendes og de dødes verden var tyndest, og spøgelser og ånder kunne komme på besøg. De irske immigranter bragte traditionen med til USA, hvor traditionen udviklede sig som vi kender den i dag.

I Danmark er Halloween vokset i popularitet de seneste årtier. Mange klæder sig ud som uhyggelige figuerer går fra hus til hus og siger “slik eller ballade” for at få slik. Hjem pyntes med græskar, edderkopper og lys, og der holdes Halloween-fester med uhyggelige snacks og dekorationer.

I anledning af Halloween inviterer shoppingcentret Field’s til en (u)hyggelig dag for hele familien den 31. oktober. Der vil være udskårne græskar, uhyggelig pynt og masser af lækkerier.

Fra kl. 15-20 kan børnene deltage i “Trick or Treat”, hvor de kan gå rundt i centeret og finde butikker med græskar foran døren – et tegn på, at der venter dem slik eller sjove overraskelser indenfor.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?