Stort og ambitiøst skridt mod grønnere luftfart

Den danske luftfartsbranche er gået sammen om et klimaudspil, der skal reducere CO2-udledningen fra luftfarten. Allerede fra 2020 er målet at alle danske lufthavne er CO2-neutrale, skriver Københavns Lufthavn (CPH) i en pressemeddelse.

Foto: CPH

Brancheforeningen Dansk Luftfart, tager i et nyt fælles brancheudspil hvor CPH er med, et stort og ambitiøst skridt mod grønnere luftfart. Helt konkret omfatter brancheforeningens klimaudspil nye målrettede initiativer, der vil sikre et CO2-neutralt dansk luftfartserhverv i 2050, står der videre i pressemeddelelsen fra Københavns Lufthavn;

  • De danske lufthavne bliver CO2-neutrale fra 2020. Desuden vil dansk indenrigsflyvning CO2-kompenseres med 100% allerede fra 2020.  
  • I 2030 reduceres dansk luftfarts fossile aftryk med 30 % i forhold til 2017. 
  • Københavns Lufthavn vil bidrage aktivt til opfyldelse af Paris-aftalens målsætninger, der jf. FN’s Klimapanel (IPCC) betyder, at luftfarten skal være CO2-neutral i 2050. 
  • Københavns Lufthavn vil understøtte efterspørgslen på bæredygtigt brændstof og andre langsigtede teknologiske løsninger, der reducerer den fossile udledning. 
Kilde: CPH

Det er første gang, at luftfartsbranchen går sammen om et fælles klimaudspil. Og de nye tiltag intensiverer den rejse mod et grønnere klima, som Københavns Lufthavn har været på gennem en årrække.  

”Som lufthavn har vi selvfølgelig et ansvar for det samfund, som vi er en del af. Derfor har vi gennem en lang årrække givet en masse klimaforbedrende initiativer luft under vingerne, eksempelvis med grundvandskøling af vores terminaler, udskiftning af lys, opsætning af solceller og meget mere. Men som lufthavn kan vi ikke løse klimaudfordringerne selv. Derfor er jeg glad for, at Københavns Lufthavn er med i et ambitiøst, fælles brancheudspil på klimaområdet,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavn. 

Foruden de fire konkrete initiativer foreslår Brancheforeningen Dansk Luftfart desuden, at der nedsættes et Luftfartens Klimapartnerskab. Partnerskabet bør omfatterepræsentanter fra luftfartsbranchen, politiske beslutningstagere, tænketanke og forskere. Det er hensigten, at klimapartnerskabet inden for en overskuelig tidsrammekan komme med anbefalinger til en klimapolitisk strategi for dansk luftfart. 

Fakta om Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL)

Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) er samlingspunkt for virksomheder, som er aktive inden for dansk luftfart.

Foreningen arbejder for at sikre det danske luftfartserhverv en central rolle i den vækst og udvikling, som den globale udvikling fører med sig. Luftfarten har stor betydning for dansk erhvervslivs produktivitet og internationale konkurrenceevne. Foreningen ønsker også at bidrage aktivt til løsninger på de udfordringer udviklingen medfører.

Brancheforeningens medlemskreds tegnes af luftfartsselskaber, lufthavne, helikopterog air-taxiselskaber, luftfartsskoler og andre luftfartsrelaterede virksomheder. BDL blev stiftet i maj 2010 og er medlemsforening i Dansk Industri.

Kilde: BDL

 

Seneste artikler

Luftkrig over Amager

Der var konfrontationsstemning, da Københavns Lufthavn fortalte om sine udviklingsplaner ved et nabomøde i den forgangne uge.

 
 

Fik du læst?