Charmerende ejendom beliggende i landzone – med lave ejendomsskatter – med både stald og værksted…
Charmerende ejendom beliggende i landzone og med hele to store udhuse
Tættere på byen kommer du ikke, samtidig med at du bor i landlig idyl og betaler lave ejendomsskatter pga. landzonestatus. Godt tilbagetrukket først på Ugandavej ligger denne sjælfulde og skønne pudsede ejendom fra 1850 ud til åbne marker, men med høje træer mod vejen.
Her er hele 3 bygninger: Hovedhuset, som indenfor de seneste år har set en hel del renovering, eks. nyt tegltag, ny kvist i zink, nyt køkken og bad, gulvvarme i værelser, hems samt opmuring af væg. Der mangler dog stadig noget finish ved de indvendige renoveringer. Bag den stemningsfulde hoveddør ligger entréen, som åbner op til dels køkken med spiseplads samt de to værelser, dels et pænt badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler, og dels den hyggelige stue, som med en kunstfærdig trappe åbner op til den store hems, der er indrettet som værelse.
Der er anlagt en skøn terrasse mellem hovedhuset og det største af udhusene, og bagved åbner haven med græsplæne omkranset af træer sig op. Udhuset rummer hele 73 m2. og er pt. indrettet som med depot, værksted og stald, og der er pga. landzonestatus mulighed for hestehold. Her er et stort loft og mulighederne for udnyttelsen af bygningen er i det hele taget mange. Ved siden af udhuset ligger så en stor garage på 45 m2., som også kan bruges til andre formål.
I det hele taget er der mange muligheder her på den 1176 m2. ugenerte grund, som er tæt på både svømmehal, tennis- og fodboldbaner, daginstitutioner, skole og gode indkøbsmuligheder i Vestamager Centret, selv om man altså er i landzone og bor billigere end de fleste. Så velkommen til landet, 10 km. fra Rådhuspladsen!
SE MERE HER
Nybolig Amager
v/John Rasmussen & Lars Ole Mortensen
Amagerbrogade 240, 2300 København S
Tlf. 3246 1234