Rummelig og nem villa til fornuftig pris
Velkommen til 143 velindrettede m2. i et ganske rummeligt hus til prisen. Villaen, som bl.a. indeholder hele 4 værelser og en fin stue i forlængelse af det åbne køkken/alrum, er løbende blevet istandsat med f.eks. et lyst og stilrent køkken inden for de seneste år. Tilmed byder boligen på en meget nem have med en stor, privat og sydvendt terrasse, som ligger i ly af huset i forhold til vejene udenfor.
Her i det rolige Pilegårdskvarter kan I både tage til sportslige udfoldelser i Amagerhallen, en dejlig gåtur i Travbaneparken eller hurtigt komme på job via afkørsler til motorvejen fra Englandsvej eller Ørestaden. Endnu tættere på – ja faktisk lige nede ad vejen – ligger Pilegårdsskolen, og Vestamagers metro er også blot en kort cykel/gåtur væk.
Fra stue/alrummet er der udgang til den rummelige og hyggelige stenterrasse/”gårdhave”, hvor planter i bed og krukker sørger for den grønne stemning. Med vinduer ud mod baghaven ligger både det store soveværelse og børneværelset ved siden af. Dette praktiske etplanshus har yderligere to værelser/hjemmekontorer, et “walk-through” badeværelse, viktualierum, entré med aflæggeplads, samt et stort og meget anvendeligt bryggers.
Det første, der for øvrigt møder jer, er en overdækket garage med god plads, hvorfra der er dækket af mod den private for- og baghave. Hvis I vil have det både stort, nemt og ganske billigt i en villa i et populært og børnevenligt kvarter – så er det her I skal lede. Vi ses på Sjørringvej!
SE MERE HER
Nybolig Amager
v/John Rasmussen & Lars Ole Mortensen
Amagerbrogade 240, 2300 København S
Tlf. 3246 1234