Af Rasmus Mark Pedersen
Dragør Kommune forventes på torsdag den 25. april at vedtage en økonomistyringsmodel for skoleområdet, der er inspireret af principper fra Nyborg Kommune. Modellen er blevet navngivet Dragør-modellen.
Idéen bag den nye model er, at økonomien på skoleområdet skal tænkes på tværs af de forskellige enheder – herunder de tre folkeskoler, specialundervisningen, undervisningsdelen af dagbehandling samt transportomkostninger til specialundervisning og dagbehandling.
Det vil med vedtagelsen fremover blive et integreret og lukket finansielt system.
Forbundne kar
I forvaltningens beskrivelse af Dragør-modellen bliver de forskellige områder beskrevet som kar, der alle er forbundne.
På den måde skal overskydende midler i et område omfordeles til at dække merforbrug i et andet, hvilket forvaltningen mener vil fremme en fleksibel og ansvarlig økonomistyring.
Et nøgleelement i denne model er den såkaldte overførselsadgang på to procent. Den giver skolerne ret til at overføre op til to procent af deres budget til det efterfølgende år, hvilket menes at give skoleledelserne et større økonomisk råderum og incitament til budgetdisciplin.
Samtidig forventes det, at skolerne kan høste frugterne af tidligt forebyggende arbejde ved at sikre, at færre børn ender i dyre specialtilbud.
»Ødelæggende beslutning«
Modellen blev sendt videre i det politiske system med et flertal i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget den 11. april. Fem medlemmer fra partierne Konservative, Moderaterne og Venstre stemte for, mens liste T’s to medlemmer stemte imod.
Liste T-medlemmerne fik ført til protokol, at de mener, at »beslutningen om Dragør-modellen vil blive den mest ødelæggende, der er taget på skoleområdet i mindst 6 år«.
Lokallisten lægger vægt på, at modellen kan føre til store besparelser på skolerne, hvis udgifterne til specialområdet bliver ved med at stige:
»Det er vigtigt at styrke den forebyggende og tidlige indsats og understøtte læringsmiljøerne, men det gør man ikke ved at lade almenområdet finansiere merforbrug på specialområdet – og slet ikke i en tid, hvor børns trivsel måske aldrig har været dårligere, og vi sandsynligvis ikke har set behovet for specialskoler toppe,« har de to medlemmer fået ført til protokol.
»Det er at fodre hesten med sin egen hale – og underminerer skolernes muligheder for at udvikle sig og leve op til skolepolitikkens vision om, at alle børn skal være glade for at gå i skole,« lyder det fra liste T.
Modargumentet er, at skolerne ikke har et økonomisk incitament til at gøre, hvad de kan for at inkludere alle elever i undervisningen. Det er nemmere at sende et barn på specialskole, hvis det ikke går ud over skolens egen økonomi – og i nogle tilfælde endda letter den.
Samarbejde på tværs
Der lægges med den nye model op til, at strukturen skal styrke incitamentet for, at alle dele af skoleområdet arbejder sammen om at finde de bedste og billigste løsninger.
Derfor er et element i modellen et såkaldt Fælles fagligt forum, hvori lederne af de forskellige områder sidder.
Formålet med Fælles fagligt forum er at skabe inkluderende fællesskaber for alle elever, skriver forvaltningen:
»Forummet skal […] sikre, at så mange elever (børn og unge) som muligt kan inkluderes i fællesskaberne på deres skole og ikke får behov for mere indgribende indsatser og tilbud uden for skolen i mere specialiserede tilbud,« står der i kommissoriet for forummet.
Dragør-modellen står foran at blive indført efter, at konsulentfirmaet PwC sidste forår præsenterede en analyse af indkøb af specialundervisning.
Analysen pegede på syv anbefalinger for specialområdet. Disse anbefalinger blev vedtaget politisk, og den nye model for økonomistyring ligger i forlængelse af de vedtagne anbefalinger.
Dragør-modellen kan blive endeligt vedtaget på kommunalbestyrelsesmødet i morgen, torsdag den 25. april, hvor sagen er på dagsordenen.
