Lærer Mette Soldans øjne lyser, når hun fortæller om den fryd, det er for hendes klasse – 5. A på Dragør Skole – at deltage i Masseeksperimentet. Et landsdækkende eksperiment, der hvert år aktiverer elever over hele landet, så de under et overordnet tema indsamler og analyserer en masse data, som forskere på blandt andet Syddansk Universitet og Roskilde Universitet herefter kan arbejde videre med.
I år er temaet plastaffald.
»Det er simpelthen fantastisk at opleve, hvordan vi ved at plante små frø af inspiration i dem kan gøre dem til små forskere. Og børn er i virkeligheden de bedste improvisatorer og kan dermed ofte levere de allerbedste løsninger. Det her med affaldssortering og plast er noget meget konkret, som de kan forholde sig til. De har virkelig gået op i det og er meget bevidste om, at der er behov for, at vi finder nogle nye måder at sortere plast på og formindske vores forbrug af plast,« fortæller Mette Soldan.
Masser af plast i grøftekanten
Alle klasser, der er med i Masseeksperimentet, får nogle helt konkrete opgaver, en række dataark, de skal udfylde – og udstyret til at udføre det hele.
Første del af opgaven i år gik ud på at gå ud i naturen og opmåle et tilfældigt område (5. A valgte et på 100 gange 35 meter), indsamle alt affald og sortere det i 18 forskellige kategorier.
»Vi valgte en grøftekant nede ved havnelegepladsen. Først virkede området lidt kedeligt for eleverne. De kunne ikke umiddelbart se bunker af affald. Men pludselig kunne de tune ind på de helt små stykker plastik, der var rigtig meget af. Vi skulle indsamle i 20 minutter og tælle op og registrere det hele. Det sjove var, at da vi så gik hjem igennem den gamle by, så spurgte eleverne, om de ikke måtte samle affald på vejen også. Det var en god læring for dem, at vi bare på en lille tur kom hjem med to affaldssække med affald,« forklarer Mette Soldan.
Familiens skraldespand skulle tømmes
Hun oplever, at eleverne synes, at det er meget spændende, at de kan være med til at bidrage til forskningen med deres affaldsregistrering.
Men de hopper også hurtigt i opfinder-mode og bliver grebet af, hvordan de kan udvikle skraldespande, hvor plastaffald ikke bliver blæst ud af vinden eller samlet op af fugle. En af de mange opgaver, de har arbejdet videre med efter affaldsindsamlingen.
Også derhjemme har eleverne skullet se affaldet nærmere i sømmene. Med plastikhandsker på har de skullet tømme familiens skraldespand og registrere, hvor meget plastaffald der var havnet i restaffald, samtidig med at de også skulle registrere og kategorisere plastaffald i plastaffaldsbøtten.
»Det her har jo ikke noget at gøre med at pege fingre. Men det giver en nyttig viden og gode data på, hvor svært det er at sortere korrekt – og hvilke former for plastemballage der er mest af og volder mest besvær. Der har været god opbakning fra familierne til denne del, og vi håber jo også, at det betyder, at ikke bare eleverne, men også deres forældre får fokus på, hvad vi kan blive bedre til hver især,« lyder det fra Mette Soldan.
Idéer til løsninger
Det sidste element i Masseeksperimentet dette år er en klædeskabsanalyse, hvor eleverne har skullet tælle og registrere alle deres lange bukser. Hvor gamle er de? Er de købt
fra ny, brugt eller arvet?
»Det er også noget meget konkret, som gør børnene meget bevidste om, hvordan vores forbrug ser ud. Jeg hører heldigvis om mange unge, der faktisk begynder at gå forrest, når det kommer til genbrug. Og det er jo supervigtigt. For det er blandt andet dem, der kommer til at skulle finde de gode idéer til at løse vores klimaproblemer. Ansvaret ligger på alles skuldre,« siger Mette Soldan.
