I januar 1949 solgte Bertha Walløe grundstykket ”Walløes Havn” til Dragør Kommune.
I april samme år købte kommunen Dragør Søbad af Poul Sander for 7.000 kr.
Gerner Strøbæk fra Dragør, der var tidligere sømand, blev ansat som den første kommunale bademester.
Første kommunale bademester
Når der ikke var travlt på badeanstalten, fik Strøbæk tid til at fiske lidt fra badebroen.
Strøbæk havde også nogle ruser ved badeanstalten. Fru Strøbæk solgte chokolade m.v. fra en lille kiosk, der stod i ”Gåserepublikken” (de små huse med gæs, som stadig eksisterer).
I vintersæsonen var hr. og fru Strøbæk også bademestre om lørdagen i kælderen under ”Den grå Skole” i Dragør.
Berlingske Tidende kom på besøg på Dragør Søbad omkring 1950. Det var nu ikke så meget for at se på badenymferne, men Strøbæk havde fanget en stor gedde, og det skulle fotograferes. Normalt bevæger gedder sig efter sigende ikke i havvand, men kun i fersk- og brakvand.
Dengang var det ikke så almindeligt, at unge mennesker lavede systematisk hærværk. Sander og Strøbæk havde kun haft mindre problemer. Ballade var der ikke meget af på søbadet. Man kendte jo hinanden!
Dog blev Gerner Strøbæk meget sur, da han en morgen kom ud og så, at lokumstønderne var smidt ned i bassinerne. Han måtte i gang med rejenettet, så badeanstaltens gæster fortsat kunne nyde tilværelse derude.
Det var først senere, der blev indlagt moderne bekvemmeligheder, og entrébillet kostede også kun 60 øre.
Færgevej anlægges og gl. Søbad nedlægges
I 1960 (28 år efter, at badeanstalten blev nedtaget ud for Rønne Allé), optræder det oprindelige søbad stadig i officielle papirer!
Landbrugsministeriet godkender nemlig i 1960, at arealet ved Strandlinien, der er ”Udlejet til badeanstaltens billetkontor”, bliver afgivet til vejareal. Området ud for Rønne Allé blev reguleret i forbindelse med etablering af den første færgevej.
Jan Gertsen
Da Gerner Strøbæk blev pensioneret, overtog Inge og Jan Gertsen fra juni 1966 jobbet som kommunale bademestre.
Bademesterstillingen med medhjælpende hustru var en helårsstilling. Der skulle males indvendigt det ene år og udvendigt det næste år. Vinterbaderum og den øvrige badeanstalt skulle selvfølgelig også passes uden for sæsonen, der var fra 1. maj til 15. sept.
Umiddelbart efter Gertsen havde overtaget badeanstalten, begyndte man at opfylde Walløes havn.
Gertsen ændrede i begyndelsen kun lidt på proceduren på søbadet.
Tidligere tog badegæsterne deres cykler med ud på badeanstalten, men i 1967 blev dette stoppet. Der, hvor cyklerne tidligere havde stået, blev der indrettet solterrasse. Cykler og knallerter blev henvist til stativerne på land.
Selve badeanstalten blev istandsat, og en pontonbro til badende blev anlagt ved fortet.
Denne pontonbro blev i sommeren 1982 afløst af klassisk træbro, dengang kaldet ”Stolpebadet”.
Endnu havde man ikke moderne faciliteter med træk og slip på selve den gamle grønne badeanstalt. Tønden blev båret ind og sat i et skur i ”Gåserepublikken” på land, hvor den blev afhentet en gang om ugen. Telefon blev installeret i midten af halvfjerdserne.
Gertsen overnattede på badeanstalten, når man kunne forvente ”ubudne” gæster. En Sankt Hans aften kom nogle unge mennesker kørende ud ad badebroen i en lille Fiat. Da de så Gertsen, bakkede de hele vejen tilbage.
Senere samme aften var den ene af de unge mennesker ved at drukne nede ved havnen, da han ville bade. Væske indvendigt og udvendigt samtidig er åbenbart ikke nogen god kombination!
