Maleren Theodor Philipsen trak fuldt hus

Tirsdag den 10. april var der ualmindeligt velbesøgt i Festsalen på Wiedergården i forbindelse med Klaus Mønsted Pedersen´s foredrag om maleren Theodor Philipsen.

1897. Saltholm. Malketid. Th. Philipsen.
Mange gæster, også fra Sjælland, havde fundet vej til Festsalen i Wiedergården for at høre om den kendte maler. Foto: Dines Bogø

Klaus Møndsted er Saltholmsentusiast og stor beundrer af Theodor Philipsens malerier. Han fortalte om maleren, hans liv og malerier fra Saltholm.

Klaus Mønsted Pedersen viser forsiden af sin kommende nye bog “En tidsrejse”. Foto: Dines Bogø

121 deltagere fik en meget spændende oplevelse og mange benyttede lejligheden til efterfølgende, at tale med Klaus Mønsted Pedersen om den nye store bog ”Theodor Philipsens Saltholm – En tidsrejse”, der udkommer i maj 2018.

Flere gæster havde medbragt malerier af Theodor Philipsen. Foto: Dines Bogø

Klaus Mønsted har ofte været på Saltholm og bl.a. fundet samt fotograferet de mange steder, hvor Theodor Philipsen har stået, da han malede sine motiver.

Foto: Dines Bogø
Claus Ehlers takkede på foreningens vegne og kvitterede med flere lokalhistoriske bøger, hvor Saltholm er omtalt. Foto: Dines Bogø

I tilslutning til bogen efterlyses et maleri af Theodor Philipsen “Fra kirkegården på Saltholm” malet i sommeren 1889. Maleriet, der har størrelsen 57 x 63 cm, kendes kun i sort/hvid gengivelse fra en kunstbog.

Maleriet viser os den høj, hvorunder nogle af koleraens ofre ligger nedgravet og som kaldes “Kirkegården”. En hest græsser ved dens fod, to heste på dens top, hvor også et føl søger die hos sin moder. I baggrunden ses den store saltholmsflade med mange kreaturer. Skyerne løfter sig i mægtige former i den høje luft, flænges af vinden og kantes med lys fra solen, der sender et blegt og flygtigt strejf ned over de to græssende heste på højen og lader den hvide lyse dobbelt hvid. Hestenes manker og haler vajer for vinden.
Omslaget til Klaus Mønsteds nye bog om maleren Theodor Philipsen
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?