Claus Ehlers og Dines Bogø havde arrangeret tur for 55 deltagere fra Gentofte. Amager rundt på 8 timer. Der var bl.a. en drabelig beretning om at Danmarkshistorien kunne være ændret med ét slag under en batalje i Strandstræde.
Deltagerne nåede, at se begge de historiske fort-anlæg og begge kirker. I Dragør Kirke fortalte Bent Kofoed om den over 130 år gamle kirke. Kommandanten på Dragør Fort og hans personale hyggede om gæsterne. Sydamager er bestemt et sted man gerne snart kommer tilbage til sagde deltagerne.
Strandstræde vil altid være et fast indslag under en byvandring i Dragør og man skal ikke undre sig hvis gæsterne stopper ud for nummer 33
Kampen i Strandstræde
Den 10. oktober 1658 var der kamp i Dragør mellem dansk og svensk rytteri.
Baggrunden var at svenskerne to dage før var gået i land ved Dragør med ca. 1.500 mand heraf 400 ryttere.
Danskerne og lejetropper trak sig mod København og de forfølgende svenskerne afbrændte huse og gårde i landsbyerne på Amager.
Udfaldet
Om morgenen den 10. oktober lavede danske tropper på Christianshavn et udfald mod de svenske belejringsstyrker.
Det lykkedes at jage svenskerne på flugt og på vej sydover mod Dragør kom det til flere mindre træfninger.
I området mellem Store Magleby og kysten indhentede de danske tropper den svenske hovedstyrke. Mange spor i jorden i form af uniformsknapper, blykugler m.v. finder man fortsat med metaldetektorer.
Men Nordens historie kunne være ændret, da det lykkes løjtnant Mikkel Skov (byfogdens søn fra Rønneby i Blekinge, Danmark), at tage den svenske konge Karl X. Gustav til fange, da denne forsøgte at flygte ud til et ventende svensk skib.
Mikkel Skov holdt fast i kongens kappe for at trække ham af hesten, men en svensk dragon kom imellem og kongen undslap.
Hvor undslap Karl X. Gustav?
I sensommeren 1944 begyndte man at grave i Strandstræde 33, da der skulle støbes en civilbeskyttelsesbunker på stedet.
Mange af grundene på vestsiden i den sydlige del af Strandstræde havde ikke været bebygget. Grundene havde været udlagt til haver, der havde tilhørt forskellige lodsejere i Dragør.
Lokale drenge gik og rodede i udgravningen og de fandt forskellige skeletter. De fandt bl.a. også et kranie, som de tog med. Da det kom myndigheder for øre via inspektøren på Dragør Skole, skabte det en del røre.
Den overtjenstivrige Gestapochef SS-Untersturmführer Josef Quaisser (*) fra Villa Pax hørte om sagen, men Nationalmuseets tilkaldte eksperter kunne berolige den tyske politiløjtnant med, at det ”sikkert bare var en svensker”.
(*) Det var samme Quaisser, der i juli 1944 foranstaltede en større razzia mod Dragørs fiskere
Da der samme sted i 1962 skulle opføre et nyt hus dukkede der, som mange andre steder i Dragør, nye rester op fra kampene i 1658.
Var den svenske konge blevet taget til fange på det sted i Dragør var hele Danmarks historie blevet fuldstændigt ændret.
Så Strandstræde 33 i Dragør er et af de mange steder, hvor guider ofte stopper og fortæller om ”Harejagten på Amager”, som slaget i 1658 senere er blevet kaldt.
