Hollænderhallen er flyvende: 1. etape af renovering færdig

I november 2017 var det annonceret, at man ville markere, at nu var 1. del af renovering af Hollænderhallen færdig. Herunder illustrationen på sydfacaden mod P-pladsen.

For 1½ år siden foreslog jeg på Facebook, at man kunne anvende et fredsfly som motiv. Flyet OY-DIZ har som omtalt i flere artikler stærk tilknytning til Dragør.

En af leverandørerne svigtede dengang. Men 22. juni 2018 kl. 13.00 kunne man nu melde klar.

Politikere, embedsmænd m.v. var inviteret til indvielsen.


Ditlev Valbjørn, der købte flyet af Falck-Zonen i 1964, overdrog det til flymuseet i Stauning i 1979, hvor det blev restaureret efter, at det blev beskadiget ved en nødlanding. Ditlev Valbjørns datter og svigersøn Ulla og Ole Gandrup havde hørt om receptionen og glædede sig over, at flyet kunne bruges som motiv. (Foto: Dines Bogø)

Halinspektør Steen Jørgensen fortalte kort om hallens nyere historier. Borgmester Eik Bidstrup glædede sig over, at projektet nu var nået så langt. Han nævnte også 2. etape og den nye svømmehal.

Begge takkede politikerne, embedsmændene, firmaer og konsulenter, der havde medvirket.

Dines Bogø, borgmester Eik Bidstrup og halinspektør Steen Jørgensen taler om udformningen af facaden. (Foto: Claus Ehlers).

Zone-Redningskorpset kendte ambulancefly

På facaden ser man nu en teknisk gengivelse af flyet OY-DIZ, der er bygget i 1944 samme år som Hollænderhallen.

Formaden for Zone-Redningskorpsets Venner, direktør Frederik Madsen var med og fortalte, at der ville komme omtale i Zone-Nyt og flyfagblade.

Formanden for Zone-Redningskorpset Venner, direktør Frederik Madsen og borgmester Eik Bidstrup talte om, at man kunne lave en konkurrence, hvor man skulle tælle huller i metalpladerne. (Foto: Dines Bogø)

Flyet, der stadig ses i luften, når historiske begivenheder skal markeres, findes på flymuseet i Stauning.

22. juni 2018. Når det er let overskyet og man er på afstand, er det nemmest at se motivet. (Foto: Dines Bogø).

Du kan læse mere om Hollænderhallen og Zone-flyet her

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?