Smag på Dragør

Et af Dragørs mange tilbud
For fire år siden blev foreningen Smag på Dragør stiftet med det formål at fremme interessen og forståelsen for lokal og regional madkultur. Man ønskede at give gode mad- og kulturelle oplevelser.

Onsdag i denne uge var foreningen endnu engang samlet til Byvandring, mad, drikke, fællessang og godt selskab.

Ved mange arrangementer er det lykkedes den forholdsvis nye forening at få en meget stor opbakning- det var der også denne gang. Ikke kun i Store Magleby, hvor bestyrelsen primært har hjemme, men på hele Sydamager.

Hyldestsangen til ”Smag på Dragør” skrevet af Claus Ehlers, var selvfølgelig et af indslagene. Foto: Dines Bogø
Et stop på Østsiden. Foto: Dines Bogø

Senest besøgte medlemmerne Langhøigaard på Møllegade, hvor arrangementet startede med en byvandring ad Østersiden og Nordre Kinkelgade.

Else Lykke Madsen på Langhøigaard overraskende denne gang med mange typer grøntsager præsenteret i originale lokale kasser. Foto: Dines Bogø

Der sendes en tak til bestyrelsen og hjælperne for endnu en hyggelig aften i Foreningen Smag på Dragør.

Værtinden Else Lykke Madsen og leder af byvandringen Fritz Dirchsen. Foto: Dines Bogø

Medlemskab af Foreningen “Smag på Dragør”

Ønsker man at støtte op om foreningen, så kan man blive medlem for den beskedne sum af 120,00 kroner årligt. Tilmelding kan ske pr. mail til kontakt@smag-paa-dragoer.dk

Som medlem får man adgang til masser af spændende oplevelser og rabatter. Man kan følge med på foreningens Facebook side her.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?