I sidste uge skrev vi, at Dragør bibliotekernes udlån er faldet med cirka 50 procent, og at det ifølge Danmarks Statistik koster 11 millioner om året at drifte vores to biblioteker. Det har ført til en del kommentarer, blandt andet fra biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann, som kommer til orde her.
Af Pia Melander Guilbert
En del læsere stejlede i sidste uge over, at tal fra Danmarks Statistik viser, at det koster 11 millioner brutto om året at drifte Dragørs to biblioteker. Biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann understreger i en kommentar, sendt til DragørNyheder, at beløbet også dækker over arkivet og en fuldtidsansat arkivar.
– Dragør bibliotekerne OG arkiv er en og samme organisation, indtil politikkerne beslutter noget andet. Arkivet og arkivaren har ingen opgaver i forhold til biblioteksdriften, men tæller med i budget og personale, når man taler om ”bibliotek”.
Mest velbesøgte kulturinstitution
Ifølge Henriette Ritz Kylmann, er det retvisende budget for bibliotekerne på 9.228.692 kroner. Heraf er lønudgifter på 6.464.239 kroner. Det svarer til 11,35 årsværk, mens det i 2009, som er årstallet, Danmarks Statistik sammenligner med, var 15,74 årsværk, hvilket svarer til en pris på 8,2 millioner i nutidige kroner.
– Og hvad laver vi så for de penge? Spørger bibliotekslederen:
– I forbindelse med dialogmødet med BFKU i efteråret gennemgik jeg, hvad Dragør Bibliotekerne havde bedrevet siden 2017, hvor den nye kultur- og fritidspolitik blev vedtaget.
Personalet har vejledt, rådgivet, inspireret, hjulpet mange af de 92.000 årlige besøg på bibliotekerne. Dragør Bibliotekerne er den største og mest velbesøgte kulturinstitution i Dragør Kommune.
Et ægte Dragørhus og en pause fra sportsaktiviter
Mange turister kigger ifølge Henriette Ritz Kylmann ind på biblioteket i Dragør for at se et ægte Dragør hus, mens biblioteket i Hollænderhallen har mange brugere, der kommer i vente/pausetiden i forbindelse med sportsaktiviteter.
– Personalet har håndteret 61.604 materialer, som har været udlånt 72.810 gange.
I Dragør Kommune har vi 3.051 børn i alderen 0-16 år:
– Børne- Ungebibliotekarerne har gennemført aktiviteter for 7.044 børn og unge, via det omfattende skole- og dagtilbudsprogram. Derudover har vi en række arrangementer, foredrag, forfattermøder med mere, som 3.318 personer har deltaget i. Vores sal kan max rumme 50 personer, så vi er godt tilfreds med det deltagerantal.
FNs verdensmål
Henriette Ritz Kylmann fremhæver desuden, at bibliotekerne gør en indsats for at kommunen, og dermed borgerne, kommer tættere på at nå FNs Verdensmål.
– Vi arbejder aktivt for at fremme følgende mål: Sundhed og trivsel, Kvalitet i uddannelse, Ligestilling mellem kønnene, Industri, innovation og infrastruktur, Bæredygtige lokalsamfund, Ansvarlig forbrug og produktion samt Partnerskaber for handling.
Forkerte tal på aktive lånere
Derudover har man fundet ud af, at antallet af aktive lånere reelt er en del højere end de tal, DragørNyheder har hentet fra Danmarks Statistik, påpeger Henriette Ritz Kylmann:
– Det rigtige tal for lånere bosiddende i Dragør kommune er på 4.079 (Ifølge Danmarks Statistik er tallet 1195 i 2018 red.). Dertil kommer de lånere, som ikke bor her, men låner her, for eksempel sommerfolket og folk, der arbejder i Dragør. I mange familier er det desuden sådan, at der er en person, ofte mor, der har lånerkortet, men låner til hele familien.
For mange biblioteker?
På spørgsmålet om, hvor vidt Dragør har for mange biblioteker, siger Henriette Ritz Kylmann:
– Fra Dragør Bibliotekernes side vil vi rigtig gerne diskturer med borgerne, om vi har det bibliotekstilbud, der skal være i Dragør. Netop derfor har vi, med politikkernes velsignelse, påbegyndt en biblioteksstrategiproces med borgerinvolvering. Første møde holder vi onsdag d.26.2.20 – hvor alle er velkomne! Billetter fås på www.drabib.dk
Læs også:
