Fiskeriet i Øresund – er løbet kørt?

Danmarks Naturfredningsforening mener, at det er nødvendigt med regulering af fiskeriet. Der skal kvoter til, og fiskeriet skal være bæredygtigt. Vi har tidligere talt med fiskere i Kastrup og i Dragør. I denne artikel kan du høre hvad Danmarks Naturfredningsforening siger. Dette er er den tredje artikel om fiskeriet i og omkring Øresund.

Der synes at være almindelig enighed hele vejen rundt, når man spørger til fiskeriet i Øresund og resten af Danmark, der skal være ”Skånsomt kystfiskeri” og ”bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne”. Men løsningerne, hvad med dem? Foto Jens Breinholt Schou /DragørNyheder.

Af Jens Breinholt Schou

Er det sælerne, der er det store problem?

– Ja, sælerne kan i nogle områder være et problem for garnfiskeriet, men der er modstridende interesser, forklarer Cathrine Pedersen Schirmer, der er havpolitisk seniorrådgiver for Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Det er rigtigt, at sælbestanden er vokset og nu nærmer sig tidligere tiders niveau og dermed har en større påvirkning på torskebestanden. Men forskning viser, at fiskeri og miljø har langt større påvirkning på fiskebestandene end sælerne. Når man fx ser på, hvor lidt sælerne spiser i forhold til, hvor mange tons fisk der hives ud af Østersøen hvert år, så er sælernes påvirkning minimal. Oven i købet er både den spættede sæl og gråsælen fredet, og sidstnævnte er optaget på rødlisten over truede dyr som sårbar art.

Fiskerne i Kastrup Havn siger ellers, at der burde råbes jagt i gevær, for sælerne er en meget stor del af problemet, fortæller de.

– DN accepterer jagt på enkelte problemsæler, som specialiserer sig i at gå i fiskeredskaber, og må dermed skydes, understreger Cathrine Pedersen Schirmer og fortsætter: Svenske undersøgelser peger på, at det især er bestemte gråsælhanner, som går efter fisk i garnfiskeriet. Men vi har ikke beviser på, at regulering af sælbestanden vil hjælpe på at genoprette torskebestanden. I DN mener vi, at der skal sættes skub i forskning og brug af sæl-sikre fangstmetoder.

– I den østlige del af Østersøen er problematikken en anden, da gråsælen er en af de tre værter for mindst to parasitter. Den østlige Østersøs torskebestand er angrebet af lever-parasitter, og parasitterne er blot én af flere grunde til, at den østlige torskebestand har det skidt. Da torskene er svækket i forvejen, fx af sult, påvirker parasitter torskebestanden. Men forskning viser, at parasitterne ikke påvirker sunde torsk på den samme måde. Derfor opfordrer DN til at fastholde lukning af torskefiskeriet i den østlige Østersø og samtidig sørge for, at torsken har nok at spise. Dermed skal industrifiskeriet efter sild og brisling, som er torskens hovedbytte, flyttes ud af torskens kerneområde.

I takt med at gråsælen er blevet mere talrig i danske farvande, klager især kystfiskere over, at sælerne tager fangsten og ødelægger garn. Svenske undersøgelser peger på, at det især er bestemte gråsælhanner, der specialiserer sig i at gå i fiskeredskaber. Naturstyrelsen har åbnet mulighed for, at man med gyldig licens som erhvervs- eller bierhvervsfisker kan ansøge om dispensation til at regulere enkelte gråsæler, der gør alvorlig skade på fangst eller garn. Kilde: Miljøstyrelsen. Foto: Miljøstyrelsen/Andreas Trepte

Hvad med iltsvind i Øresund?

En af erhvervsfiskerne i Dragør fortæller, at han har oplevet døde områder med iltsvind nordpå i Øresund. Hvad ved DN om det?

– Kvælstofudledningen fra landbruget er steget siden 2012, og vi har oplevet voldsomme iltsvind langs danske kyster og fjorde. Det er helt klar en presfaktor, der påvirker fiskebestandene. Vi ved, der er iltsvind i Østersøen, og der er målt moderat iltsvind i det nordlige Øresundm, siger Cathrine Pedersen Schirmer

– Og problemet er, fortsætter Cathrine Pedersen Schirmer, at iltsvindet i nogle områder er så voldsomt, at det kan påvirke torsken direkte ved at ændre stofskiftet og indirekte fra en mangel på havbundens byttedyr, samtidig med at iltsvindet påvirker ungfiskenes overlevelse. Dette er blev observeret hos den østlige torskebestand i Østersøen.

Så er der industrifiskerne

Industrifiskeriet er et særligt fiskeri. Industrifiskerne kaldes i folkemunde kvotekonger. Industrifiskerne fanger fisk, der hovedsagelig bruges til fiskemel, og det bruges blandt andet som foder til fisk i dambruget og havbruget og til grise i landbruget. Påvirker de det lokale fiskeri, spørger vi.

Cathrine Pedersen Schirmer forklarer, at industrifiskerne fisker efter pelagiske fisk, dvs. fisk der lever i den zone i havet, der hverken er tæt på bunden eller nær kysten. I Østersøen fisker de hovedsagelig efter brisling og sild, og brisling og sild er torskens vigtigste byttedyr, og konsekvenserne er, “at torskene i den østlige Østersø, øst for Bornholm, har svært ved at finde føde nok. Man kan se, at de er for små, de er udmarvede og sygeligt tynde pga. fødemangel. De sulter simpelthen” – Men, understreger Cathrine Pedersen Schirmer, “det berører ikke direkte fiskene i Øresund”.

I en række artikler stiller vi skarpt på klimaet og fiskeriet i om omkring Amager. Er fiskeriet påvirket af klimaforandringer, hvad siger de lokale fiskere på Amager og hvad siger de i Danmarks Naturfredningsforening? Foto: DragørNyheder.dk

Klimaforandringer

Hvilke konkrete konsekvenser har evt. klimaforandringer for fiskebestanden?

Hvad betyder en højere vandtemperatur? I Dragør siger fiskerne, at vandet her i vinter ikke har været under 4 grader. Hvad betyder det for torsken?

– Desværre er forskning om klimaændringers påvirkning på Østersøens havmiljø stadigvæk begrænset. Dermed ligger der ikke konkrete tal for, hvordan stigende havtemperaturer påvirker de enkelte fiskebestande på langt sigt. Men vi ved, at torsk er sårbare over for en klimarelateret nedgang i saltholdighed. Netop derfor er det vigtigt, at vi ikke sætter yderligere pres på fiskebestanden ved at overfiske. Desuden opfordrer vi til, at der sættes mere fokus på, hvordan klimaændringerne påvirker Østersøens økosystem og på, hvilke forvaltningsmæssige foranstaltninger, der skal til for at mindske klimarelateret stress på havmiljøet”.

Hvad hjælper det egentlig med fiskekvoter, hvis andre forhold påvirker fiskebestande negativt?

Der synes altså at være en hel del forhold, der truer kystfiskernes levevej.

– Indtil videre findes der ingen forskning, som viser, hvilke faktorer der vejer tungest, beklager Cathrine Pedersen Schirmer og fortsætter: Til gengæld er det dokumenteret, hvordan overfiskeri påvirker fiskebestandene og dermed, at det er nødvendigt at regulere fiskeriet for at sikre, at fiskeriet er bæredygtigt. Derudover er marine beskyttelsesområder et effektiv forvaltningsredskab, særligt områder hvor fiskeriet er begrænset. Øresund er et fint eksemplet på dette. Her har et trawlforbud ført til et biodiversitets hotspot. Selvfølelig skal de andre presfaktor også mindskes. Vi skal kigge på havmiljøet som helheld og skal forvalte havet ud fra en økosystembaseret tilgang. Danmark er forpligtet til at opnå god miljøtilstand i år, men er desværre langt fra målet, konstaterer Cathrine Pedersen Schirmer.

Fortsættelse følger…

Fra samme artikelserie kan du også læse:

Trods nye fiskekvoter, er der stadig fisk at hente på kajen i Dragør

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

I cirkus med corona-pas

Nu kan familien komme i cirkus med corona-pas. Cirkus Baldoni gæster Dragør og Tårnby i maj. Forestillingen ‘Det for Vildt’ starter sin landsturné i morgen

Læs mere »

Go’morgen Amager

Søndag 9. maj – solen står op kl. 05.10 og går ned kl. 21.02. Dagen tiltaget med 08.50 minutter. Månen er aftagende – to dage til nymåne. Vejret:

Læs mere »