Den store ejendom Limgården, hvor Aladdin Teatret lå til 1971, er opført 1922-23. Bygningen strækker sig ned ad Uplandsgade, Holmbladsvænge og Ved Sønderport. Kigger man på beboerne i de to opgange ud mod Amagerbrogade, dukker der kendte navne op.
Af Dines Bogø
Tidligere statsminister Vilhelm Buhl (1881-1954) boede på 3. sal i en hjørnelejlighed i nr. 31 med udsigt ad Amagerbrogade og Amager Boulevard. Han var statsminister i to korte, men hektiske peroder, i fyrrene.
Efterfølgende har der været livlig debat om han var en dygtig statsleder til gavn for Danmark under og efter krigen?
Var han en god forhandler, når tyskerne stillede krav i 1942? Var han en god forhandler, da han 5. maj 1945 skulle danne regering med respekt for demokratiet, modstandsbevægelsens brede opbakning og kommunisternes kortvarige popularitet?
Den konservative politiker Christmas Møller var udenrigsminister i Vilhelm Buhls befrielsesregering. I 1942 blev der anlagt en stor rundkørsel ved overgangen mellem Torvegade og Amagerbrogade tæt ved Buhls privatbolig. I 1950 blev afdøde Christmas Møller hædret, da den store plads fik hans navn.
I nyere tid har man dog også hædret socialdemokraten Vilhelm Buhl. En lille blind vej på Islands Brygge hedder i dag. ”Vilhelm Buhls Gade”. Det var tidligere en sydlig del af Artillerivej ved lossepladsen.
Amagerbrogade 31. Andre kendte
Længere oppe i opgangen på 5. sal boede oberstløjtnant Frode Lund Hvalkof (1893-1988). Hvalkof var næstkommanderende i Den danske Brigade i Sverige 1943-45.
Dengang og senere har der været talt meget om, hvad Brigadens egentlige formål var?
Hvalkof var ikke altid enig i de politiske beslutninger, der blev taget af danske myndigheder i krigsårene. Det sagde han selvfølgelig ikke højt, men han skrev dagbog.
Indholdet af dagbøgerne måtte først offentliggøres 25 år efter hans død, havde han besluttet. Uddrag fra dagbøgerne forventes omtalt i en bog, der udkommer i februar 2021.
I samme opgang i nr. 31 finder man flere lokalkendte læger og en jordemoder.
I den nordlige del af bygningen på Amagerbrogade 29 lå Hovedstadens Brugsforening og mindre forretninger. På 1. sal finder man stadig Hotel Amager, der disponerer over værelser på flere etager.
Befrielsen
I de hektiske befrielsesdage var der liv og glade dage på et af værelserne på hotellet. Her havde Gestapos guldopkøber Poul Waldemar Meyer installeret sig, da han særdeles hastigt måtte forlade sit kontor hos tyskerne i Nyropsgade ved Shellhuset.
Meyers hustru og deres tre meget små piger var anbragt i sikkerhed i Nordsjælland, så der var tid til at ”nyde tilværelsen” i København.
Meyer havde lavet et ”Hold up” og organiseret (stjålet) en større tysk personbil og påsat passende danske emblemer. Sammen med vennen Alf Emmik, der var tandlæge og derfor mere officielt kunne handle med guld, kørte de frem og tilbage på Amagerbrogade, hvor de blev hyldet som helte.
De havde skaffet nogle frihedskæmperarmbind også til deres to flotte lokale meget unge veninder, som deltog på turene.
Den nygifte Emmik, der ellers boede i Gentofte med sin hustru og nyfødte søn, var bekendt med kvarteret omkring Amagerbro. Han havde boet i Torvegade og han havde været tandlæge på Amagerbrogade.
Hvad skete der senere?
Ikke alt endte godt. De to unge damer blev begge rigtig godt gift og deres eskapader fortiet af hensyn til deres senere sociale status. Poul Waldemar Meyer og Alf Jens Emmik gik det ikke så godt.
Emmik skød og dræbte Meyer ved Eremitageslottet den 12. maj 1945, medens resten af byen overværede Montgomerys triumftog gennem København.
Da det danske kriminalpoliti igen kom i funktion, blev det konstateret, at Emmik ikke havde været så meget frihedskæmper, at det gjorde noget.
Alf Jens Emmik blev sigtet for hæleri, svindel, guldsmugling og drab.
Emmik valgte på enkeltbillet, at rejse til Sydamerika udstyret med et stjålet pas. I sommeren 1963 genfandt man passet på en mand, “der var faldet af et tog” i Frankrig.
Guldhandel, smugleri, mord m.v. er emnet i Ole Christian Madsens Tv-serie fra 2000 om Edderkoppen.
Navnet Emmik har inspireret instruktøren til navngivning af en hovedperson i den dramadokumentariske serie.
Herunder kan du læse første del om ejendommen Limgården:
