Vi har modtaget: Søren Hvalsø stiller i sit debatindlæg i AmagerNyt (link nederst på siden) spørgsmålet, om hvem der skal betale for kystsikringen, og om Dragør Havn skal være en del af kystbeskyttelsen. Jeg skal forsøge at svare på spørgsmålene.
Indlæg skrevet af: Ebbe Kyrø, Kommunalbestyrelsesmedlem, Liste T, Formand for”§17 stk. 4-udvalget for Klima- og kystbeskyttelse”, Medlem af Økonomiudvalget samt By-, Plan- og Erhvervsudvalget
Relevante spørgsmål og begyndende svar
Det er superrelevante spørgsmål, Søren Hvalsø stiller. Under Corona-krisen har vi i Dragør indgået en ny konstituering med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liste T og Venstre. Udadtil har der måske været lidt stille, men ledningerne har glødet af mediebaseret aktivitet på Teams mellem partiernes hjemmearbejdspladser, og det har båret frugt i form af nye politiske initiativer. Og vigtigst af alt: politiske initiativer med en bred mandatmæssig opbakning. Samtidig med konstituerings- og økonomiforhandlingerne landede der en opfordring fra regeringen samt lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer til at sætte langsigtede anlægsarbejder i gang. Denne handske har vi også taget op.
Hvem skal nu betale for klimabeskyttelsen?
Klimasikring, kystsikring, kystbeskyttelse, stormflodssikring. Kært barn har mange navne. Det glæder os, at også Søren Hvalsø kvitterer for en borgerinkluderende proces omkring udformningen af digerne. Også vi ser en stor udfordring omkring finansieringen af det største anlægsprojekt i Dragør Kommunes historie: 120 millioner lyder estimatet på – eller nogenlunde det samme som 2 nye svømmehaller! Lige nu arbejder 3 konsortier på at udforme projekter til den kommende udformning. En del af finansieringen til konkurrencen kommer fra Fonden Realdania, og formålet er at finde en løsning, som beskytter flest muligt, og som gør det på den smukkeste og mest fremtidssikrede måde. For hvert element vi tager fra naturen, skal vi give mindst lige så meget igen. Og nu til pointen: AOTV har sat finansieringen højt på dagsordenen – igen som en borgerinddragende proces. Derfor har vi nedsat et såkaldt §17 stk.4-udvalg i 2020 og 2021 om ”Klima- og kystsikring”. Udvalget har til formål at skabe dialog om forskellige finansieringsmodeller og rådgive kommunalbestyrelsen herom. Det sker gennem analyse af lovgivningens muligheder for, at finansieringen i videst muligt omfang sker uden for det kommunale anlægsloft og med fokus på, at kommunen finansierer mest mulig.
Folkelig deltagelse i udvalgsarbejdet
Til at deltage i dette rådgivende arbejde vil repræsentanter fra relevante grundejerforeninger, politikere samt andre grupper og fagpersoner blive inviteret. I første omgang skal vi gennem invitation af eksperter i finansieringsmodeller få skabt et fælles overblik over mulighederne. Dernæst skal vi udarbejde en indstilling til kommunalbestyrelsens beslutning herom. Dette arbejde skal køre i 2020-21. Og det vil komme til at køre parallelt med konkurrencen om den fysiske udformning af klimasikringen af Dragørs 14 km. lange kystsikring. Samtidig vil vi fra kommunens side presse staten med gode argumenter til at spytte i kassen omkring klimasikringen. I Tårnby har de fået andre til at betale for det meste af deres kystsikring, men i Dragør hænger vi lige nu selv på det hele. For nylig er det faktisk lykkedes for vores borgmester Eik Dahl Bidstrup i samarbejde med andre kommuner med lignende udfordringer at få påvirket regeringen i forhold til den kommunale udligning og det forpligtende samarbejde med nabokommunerne. Vi vil prøve det samme her. Processerne kommer til at køre sideløbende, så vi kan opnå en relevant fremdrift i projekterne.
Vi er altså enige med Søren Hvalsø i, at det haster med at afklare finansieringen. Men vi er ikke enige i, at udviklingen af projektet skal sættes i stå, indtil der er enighed om finansieringsmodellen. Og vi er heller ikke enige i, at et projekt til omkring 120 mio. kr. kan gennemføres, uden at der bliver optaget lån.
Dragør Havn som en del af kystbeskyttelsen
Det nedsatte udvalg skal desuden sikre, at kystsikringen omkring Dragør gamle by sker uden at skade den unikke sammenhæng mellem byen og den gamle havn. Udvalget skal undersøge, hvorvidt og hvordan der kan skabes synergier mellem kystbeskyttelse og udvikling af havnen, f.eks. udlejning af flere bådpladser samt flere rekreative muligheder for borgerne. Her har vi på mødet i By-, Erhvervs- og Planudvalget den 2. juni 2020 besluttet at sætte en proces i gang, der indeholder en udvidelse og kraftig opgradering af Ny Havn (lystbådehavnen). Det er ret nøje beskrevet i referatets punkt 11: https://www.dragoer.dk/politik-og-indflydelse/dagsordner-og-referater/by-erhvervs-og-planudvalgets-moeder/2020-06-02-1700-1120/
Da den sidste færge forlod Dragør i 1999, efterlod færgefarten også Dragør Havn som en rodebutik: 3 store havnebassiner uden sammenhæng. Mange har siden ønsket store ændringer, ikke mindst Tænketankens forslag fra 2009, hvis ideer vi bygger oven på.
Fine synergier mellem havneudvikling af klimasikring
For at realisere en række af disse elementer, har vi besluttet at optage et anlægslån på 20 mio., som skal tilbagebetales over 25 år. Vi forventer, at øgede betalinger som følge af flere bådpladser vil give et provenu på omkring 1 mio./årligt. Dertil skal lægges indtægter fra flere gæstesejlere, ligesom vi sparer den årlige uddybning af sejlrenden ind til Ny Havn/Lystbådehavnen. Da renten er i nærheden af nul, er der således en god økonomi i projektet. Med dette initiativ får vi en tiltrængt opgradering af havnen, og vi får med anlæg af en kystpromenade samtidig gjort Dragør endnu mere attraktiv for borgere og gæster. Der er med andre ord ikke tale om, at havnen ”stjæler” økonomi fra andre af kommunens områder.
Udviklingen af Ny Havn er trin 1 i klimasikring af Dragør Gamle by
Med hensyn til sammenhængen mellem klimasikring og udvikling af Dragør Havn tager vi nu hul på del 1. Når den 550 meter lange østmole er tætnet, kan vi gå videre med at samle de 3 indsejlinger til én, som kan lukkes med en sluseport (-som man kender det fra f.eks. Holland). Dermed er grunden lagt til, at Dragør Gamle by bliver klimasikret samtidig med, at havnen får en vældig opgradering og fremtidssikring.
Læs også:
