I modsætning til de fleste land- og søkort, der næsten altid vender mod nord, kan man ikke være sikker på luftfotos. Fotografen har måske ønsket at fotografere med solen i ryggen eller en bygning i en bestemt vinkel.
Mange luftfotos er lodret optagelser, der i sig selv kan være spændende nok. Ved skråoptagelser får altid et betydelig bedre indtryk af det, man kigger på.
Af Dines Bogø
Militæret tog mange seriefotos i midten af tyverne. Ofte samlede man mange lodretfotos til en mosaik, så man f.eks. fik et samlet foto af hele Amager. Dengang havde ikke helt nutidig teknik til at rette fotos op, så man undgik ikke overgange.
Allerede i 1918 ser man den første bog med en mindre samling luftfotos. Det var sekondløjtnant Jens Frederik Engberg (1892-1976) ved Hærens flyvetropper, der skrev om sin tid hæren. Han brugte få luftfotos til illustration.
Pressefotograf Holger Damgaard (1870-1945) har i modsætning til Engberg efterladt sig rigtig mange luftfotos fra Amager.
Det Kongelige Bibliotek har købt eller modtaget mange serier med luftfotos, som de stiller til rådighed for interesserede.
I forrige årtusinde kunne man henvende sig til Geodætisk Institut og udvælge foto eller udsnit og mod passende betaling få lavet aftryk på karton. Dog ofte med store hvide felter. Så vidste man, at der lå et militært anlæg.
Mange ting er blevet lidt nemmere i dag, men der findes stadig offentlige institutioner, der mener, at det er bedst kunderne bevæger sig til arkivet, hvor de kan anmode om, at få lov til at kigge.
Kortforsyningen, der i øjeblikket hører under Forsyningsministeriet, åbnede i 2015 for adgang til skarpe farvefotos. Samme område oven i købet set fra mange vinkler.
Hvert år er det planen at fotografere hele landet.
Læs også første del om luftfotos:
