Bøderegn over cyklister på Amager

Politiet lavede i fredags en målrettet indsats omkring Amagerbrogade og Amager Centret mod cyklister, som ikke overholder reglerne og dermed skaber farlige eller utrygge situationer.

Politiet vil i fremtiden have meget mere fokus på trafiksikkerheden blandt cyklister.

Politiets tålmodighed med cyklister, der blæser på færdselsreglerne, er ved at slippe op: Forleden stod politiet klar med bødeblokken ved Amager Centret og Amagerbrogade.

I løbet af formiddagen blev flere cyklister sigtet: Fire blev sigtet og fik bøder for at køre over for rødt lys. Fire andre fik bøder og blev sigtet for at bruge mobiltelefonen, mens de cyklede.

Gode samtaler

Derudover blev det til flere gode samtaler – både med de sigtede og med forbipasserende, hvoraf flere gav udtryk for, at de var glade for indsatsen.

”Vi ved desværre, at der ofte er cyklister, som ikke kører efter reglerne på stedet, og at der derfor af og til opstår farlige eller uhensigtsmæssige situationer for fodgængere og andre trafikanter. Derfor er det et område, som vi løbende laver indsatser i, bl.a. i fredags, hvor det – ud over bøderne – også blev til flere gode snakke med forbipasserende,” siger leder af nærpolitiet på Amager, Bjarke Alberts.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?