Lækre karamelkager fra Dragør

JUL: Ruth Dreier er 78 år og fra Dragør. Hun bager “Floras karamelkager” hvert år til jul efter en opskrift, som hun fik af sin mor som barn.

Karamelkagerne – Ruth bager dem hvert år til jul, men de kan naturligvis spises hele året – og egner sig fortrinligt til en herlig Afternoon Tea.

78-årige Ruth Dreier fra Dragør bager “Floras karamelkager” hvert år til jul. Hun har selv fået opskriften af sin mor i sin tid og fortæller, at grunden til at de hedder Floras karamelkager er, at de oprindelig blev bagt hos en bager, der hed Flora, som lå nede ved biografen i Dragør.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Lækre karamelkager – opskriften er fra Dragør.

Du kan læse om Ruths barndoms jul i Dragør andetsteds på siden.

Juletraditionen med at bage – og spise – “Floras karamalkager” lever således i bedste velgående, og nu kan alle tage del i den hyggelige tradition.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Formene til mørdejen

Kagerne er usædvanligt lækre og passer til alle varme drikke. Ruth bager dem til jul, men de er selvsagt også gode til et godt tebord året rundt, f.eks. ved den herlige “Afternoon Tea”.

“Floras karamelkager – opskrift

Mørdej:
200 gram smør (køleskabskoldt)
300 gram hvedemel
100 gram flormelis
1 æg
Alle ingredienser blandes. Saml din mørdej sammen til en kugle. Den har bedst af at komme på køl i mindst en time. Lægges i små forme og bages i 10-12 min. på 200 grader.

Karamelfyld:
200 gram sukker
200 gram smør
2 dl piskefløde

Sådan gør vi:
Sukkeret smeltes i en gryde til det er nougatfarvet. Der røres hele tiden.
Fløden og mandlerne kommes i under omrøring.
Karamellen kommes i de små kageforme, som pensles med smør forinden.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?