I 2024 er antallet af fugle, der bygger rede og får unger på den kunstige ø Peberholm, højere end nogensinde før. Ifølge Hans Ohrt, miljøspecialist på Øresundsbron, har man blandt andet observeret den sjældne fugl Skestorken.
“Skestorken ankom tidligt i år, og vi har kunnet registrere 13 ynglende skestorke. Det er en stor glæde, at denne sjældne fugl igen vælger Peberholm som ynglested,” fortæller han i en pressemeddelelse til Ritzau.
Øresundsbron er et dansk-svensk selskab, der driver Øresundsforbindelsen. De har en vision om at blive verdens mest bæredygtige bro, og arbejdet på Peberholm er en vigtig del af denne plan.
Sjældne planter på øen
Den kunstige ø er ikke kun populær blandt fuglene. Øen er også hjemsted for en lang række planter, og i år er der fundet fem nye arter. To af dem – kvast-høgeurt og uldbladet kongelys – er sjældne planter, som normalt kun vokser steder med kalk i jorden.
”Kvasthøgeurt og uldbladet kongelys er bemærkelsesværdige fund, fordi de er sjældne og har stor betydning for øens biodiversitet, siger han.
En vigtig naturø
Peberholm blev skabt i forbindelse med Øresundsbroen sidst i 90’erne og fungerer som en overgang mellem broen og tunnelen. Øen er en del af et større naturområde, som er beskyttet af EU’s Natura 2000-netværk, der værner om sjældne dyre- og plantearter.
Siden 2021 har Øresundsbron gennemført naturpleje på cirka 10 procent af øens areal med formålet om at styrke biodiversiteten på øen.
Det har involveret rydning af buske og træer for at skabe mere plads og lys til de arter, der trives i åbne landskaber.
”Det ryddede område har fungeret godt for især fuglelivet på øen. Dette viser, at vores handlinger støtter Peberholms betydning som et vigtigt livsmiljø for fugle i regionen”, siger Hans Orht til Ritzau.
Den oprindelige strategi var ellers at overlade Peberholm til sig selv uden menneskelig indblanding. Men ifølge Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron, er den strategi nu suppleret med ’forsigtig rydning’.
”Naturen på øen vil stort set fortsætte med at passe sig selv som før, og det er vigtigt, at vi beskytter den og ser, hvordan den udvikler sig uden menneskelig indblanding. Men ved forsigtig rydning kan vi se, at flere af de arter, der tidligere forsvandt, nu er glædeligt vendt tilbage,” siger han til Ritzau.
