Store Magleby Grand Prix

Genoplivning af tradition og kreativ dyst samler 300 skolebørn
SFO Tulipanen vinder årets sæbekasseløb. Foto: TorbenStender.
SFO Tulipanen vinder årets sæbekasseløb. Foto: TorbenStender.

En gammel tradition blev genoplivet på Store Magleby Skole, da der torsdag den 12. september blev dystet i sæbekasseløb. Og da sfo’er fra alle tre skoler deltog, var det således omkring 300 elever, til arrangementet med kreative og farverige sæbekassebiler. Løbet var nemlig ikke kun en dyst om hurtighed, men også om kreativitet.

Inden indsatsen blev afgjort, kunne deltagerne gennem lyden af ivrig heppen fra sidelinjerne fremvise både fantasifulde køretøjer og stor kampiver på banen.

Eleverne dyster på banen på Store Magleby Skole. Foto: TorbenStender.
Eleverne dyster på banen på Store Magleby Skole. Foto: TorbenStender.

Prisen for årets flotteste bil gik til Nordstrandskolens SFO, der med et imponerende design skilte sig ud, medens sejren for hurtighed gik til SFO Tulipanen, med efterfølgerne SFO Strandengen og SFO Kirkevej på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Som kulmination på den mindeværdige dag blev den gyldne vandrepokal, der er designet af Maddox Malm Engell, af skaberen selv overrakt til vinderne af løbet.

Omrking 300 børn er med, da traditionen med sæbekasseløb bliver genoptaget. Foto: TorbenStender.
Omrking 300 børn er med, da traditionen med sæbekasseløb bliver genoptaget. Foto: TorbenStender.
 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?