Det er svært ikke at blive imponeret, når man træder ind ad døren på Ørestad Gymnasium. En bred, snoet trappe hvælver sig opad i midten. Ret frem ser man direkte ind i idrætshallen. I det ene hjørne kan man kigge ind til lærerværelset. Og vender man hovedet opad, ser man runde platforme i flere niveauer, hvor eleverne sidder og er midt i undervisningen. Alt er åbent, lyst, moderne. Gennemsigtigt og farvet glas, træ og beton taler sammen på tværs af det hele.
Arkitekter og turister fra hele verden – ja, selv den britiske prins Harry – har været forbi for at se på det banebrydende byggeri, som er tegnet af det danske arkitektfirma 3XN og åbnede dørene i 2007.
Trods de flotte omgivelser har Ørestad Gymnasium ikke haft det bedste ry i Dragør i flere år, selvom cirka 100 af de 1.000 elever på gymnasiet kommer fra netop Dragør. Tårnby Gymnasium er førstevalget for de fleste, der ønsker at gå på STX.
Og da opgørelsen i 2024 viste, at kun 28,8 procent af Dragørs unge, der skulle starte på gymnasiet her efter sommerferien, havde fået opfyldt deres førsteprioritet, mens 95 procent af de unge på landsplan havde fået det, lød der højlydte protester. Fra Dragørs unge og fra borgmester Kenneth Gøtterup.
»Som borgmester har jeg ikke en holdning til, hvor de unge går i gymnasiet. Når jeg kaster mig ind i den her kamp, så er det, fordi der sker en åbenlys forskelsbehandling, når Dragør kommer bagerst i køen til gymnasievalg på grund af vores geografi. Og jeg vil ufortrødent fortsætte kampen, indtil vi får ændret lovgivningen,« lød det fra Kenneth Gøtterup, da han tirsdag i sidste uge besøgte Ørestad Gymnasium.
Borgmesteren rejste allerede problematikken over for både regionsrådsformanden Lars Gaardhøj og undervisningsminister Mattias Tesfaye sidste år. Han synes, at det er meget uhensigtsmæssigt at have en lovgivning, der betyder, at hvis et gymnasium har flere ansøgere end pladser, er det førsteprioritetsansøgere med den korteste transporttid, som først får en plads. Når et gymnasium som Tårnby Gymnasium er blevet meget populært, vil unge fra Dragør ofte havne udenfor, fordi det er nemt at finde 300 unge, der bor tættere på. Dragørs geografiske placering bliver altså en hæmsko for det frie gymnasievalg.
Borgmester: Særregel skal tilbage
Borgmesteren er netop nu i gang med at holde møder med alle partiernes uddannelsesordførere, og hvis der ikke er nogen af partierne, der – som han håber – kan se problematikken og smider et forslag om en særlov på bordet, er han klar til at gå til ombudsmanden.
»Der har været en særregel for Stevns og Faxe, der havde den samme problematik i forhold til Køge Gymnasium. Og det er sådan en særregel, vi skal have genindført,« lyder det fra Kenneth Gøtterup.
Han henviser til en tidligere bekendtgørelse, der betød, at fordelingsudvalgene fik mulighed for at tage højde for særlige lokale forhold, så ansøgere med langt til deres nærmeste gymnasium kunne få tilgodeset deres ønsker på trods af afstand.
Selvom problematikken som sådan ikke har noget med Ørestad Gymnasium at gøre, ville Kenneth Gøtterup gerne gå nogle af myterne om stedet lidt efter i sømmene. For gennem flere år er Ørestad Gymnasium blevet talt ned i Dragør – i sådan en grad, at de unge, der er havnet der, har følt sig »henvist« dertil.
»Der er ikke nogen tvivl om, at der er en række myter. Jeg har hørt meget om, at de her åbne miljøer kan være en udfordring. Der er også opstået en fortælling om, at Ørestad Gymnasium er blevet et opsamlingsgymnasium, og hvad gør det så for fællesskabet? Der er også nogle, der har talt om etnicitet som et problem. Og at de unges studiemiljø bliver besværligt, fordi mange bor langt fra hinanden, og man har langt hjem,« lød det fra Kenneth Gøtterup.
Rektor: Transparens inspirerer og giver fællesskab
Rektor ved Ørestad Gymnasium, Mads Skrubbeltrang, forstår også problematikken i fordelingen af gymnasieelever, men han er selvfølgelig ked af, at hans gymnasium er blevet fanget i rygteilden. Han gik derfor forrest op ad de mange trapper og viste den lækre udsigt fra tagterrassen, hvor undervisningen også foregår til tider, turnerede rundt på de mange forskellige åbne platforme, hvor eleverne sidder, men understregede samtidig, at der er masser af undervisning, der foregår i helt almindelige lokaler. Dog oftest med glasfacader. Kun kemi- og musiklokalerne er afskærmet.
»Transparens er grundtanken i det hele. Man skal kunne se og vide, hvad hinanden laver, og lade sig inspirere af hinanden. Det spiller også godt sammen med undervisning i det åbne rum. Det kræver selvfølgelig noget andet af både elever og underviser. Underviseren skal have planlagt undervisningen i det åbne rum på en anden måde og være parat til at fungere som facilitator. Men vi hører, at eleverne er rigtig glade for det. Det giver også en anden form for fællesskab, at vi hele tiden kan se hinanden og har nemt ved at finde hinanden,« forklarede Mads Skrubbeltrang.
Stor opgave at aflive rygter
Kenneth Gøtterup spurgte ind til, hvordan eksempelvis introverte elever og elever med diagnoser klarer sig i de åbne miljøer.
»Faktisk kan læreren ofte komme mere ud til den enkelte, når vi underviser i de her miljøer. Selvfølgelig er det da noget, man skal vænne sig til. Og det er måske ikke for alle. Men vi har jo også introverte elever og ser flere og flere med diagnoser. Og vi har ikke oplevet det som et problem i forhold til vores faciliteter,« sagde Mads Skrubbeltrang.
Elevrådsforperson Ibrahim Beg supplerede:
»Man lærer at have en stor respekt for hinanden og hinandens forskelligheder, netop fordi vi er så meget i det åbne rum. For eksempel er man meget mere opmærksom på, at man ikke skal larme eller forstyrre,« sagde han.
Ibrahim Beg var tydeligvis frustreret over, at Ørestad Gymnasium har fået et dårligt ry i Dragør, fordi han selv er så glad for gymnasiet.
»Men sådan er det nok altid. På Ørestad er der rygter om, hvordan der er på Tårnby. Ligesom der på Tårnby er myter om, hvordan der er på Ørestad. Og alle gymnasier har jo gode sider og dårlige sider. Men det med at afmystificere rygter er en af vores største opgaver. For realiteten er, at når eleverne først starter her, så kan de lide det,« sagde han.
Han kommenterede også på forestillingen om, at det kan være problematisk, at der er mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk på Ørestad Gymnasium – nogle årgange helt op mod 50 procent.
Artiklen fortsætter efter billedet.
»Jeg har oplevet i min egen klasse, at nogle måske var skeptiske over for det, da de startede. Men så fandt de ud af, hvor fedt det er, at man her kan møde mange forskellige typer af mennesker. Nogle har følt, at de manglede kendskab og forståelse for, hvad etnicitet og kultur er, og de har fået stor glæde af det,« sagde han.
Han fremhævede også, at forældre og unge ikke bør være så bange for forestillingen om undervisning i det åbne rum. Han opfordrer alle til at komme ud på Ørestad Gymnasium og se og opleve det med egne øjne, før de foretager et valg. Og så mener han i øvrigt heller ikke, at det er så forfærdeligt, at nogle bliver henvist til Ørestad Gymnasium, selvom de har haft en anden førsteprioritet.
»Jeg synes, at det klæder dig på til at tilpasse dig en arbejdsplads, og at man bliver god til at omstille sig, når tingene ikke altid lige går, som man havde planlagt, og man måske ikke lige har fået sin førsteprioritet,« sagde Ibrahim Beg.
Imponeret af de unge
Kenneth Gøtterup var nok mere imponeret af de unge elever på stedet end af arkitekturen. Udover Ibrahim Beg talte han nemlig med tre elever fra Dragør, der mere eller mindre frivilligt skulle begynde på Ørestad Gymnasium i august, men samstemmende kunne fortælle, hvor glade de hurtigt er blevet for gymnasiet. De synes stadig, at afstandsreglen er uretfærdig. Men de er alle blevet positivt overraskede over, hvordan de fik aflivet deres egne myter på stribe. De trives netop med undervisningen i de åbne miljøer, diversiteten, det brede fællesskab og de mange faglige muligheder fra medielinjen til det høje niveau af eksempelvis fysik og kemi, man kan tage på Ørestad Gymnasium.
»I har virkelig vist mig, at det kan blive fedt alligevel, selvom man ikke har fået lige det, man pegede på. I har givet det en chance, og det er den helt rigtige måde at tage ansvar på. Alligevel vil jeg holde fast i, at der er et kæmpe politisk dilemma i, at vi har en lovgivning, der betyder, at én kommune ikke bliver tilgodeset,« sagde Kenneth Gøtterup og fortsatte:
»Den skævvridning, der sker i dag, er jo også med til at understøtte en negativ fortælling om Ørestad Gymnasium. Og den fortælling vil jeg gerne være med til at ændre. Også fordi der ikke er noget gymnasium, der fortjener at være et tildelingsgymnasium. Unge skal vælge Ørestad Gymnasium, fordi de vil. Og der kan vi måske også se på, om vi som kommune kan have mere fokus på det. Det tager jeg med tilbage. Så man måske kommer til åbent hus på gymnasierne, eller at unge fra Ørestad Gymnasium kommer og fortæller om hverdagen her. Det virker meget mere troværdigt over for både de unge og deres forældre i Dragør – fremfor at en eller anden vejleder står og siger noget,« lød det fra Kenneth Gøtterup.
